Levemand

Levemand – stoft til eftertanke

Jeg har været inde og se Tobias Dybvad. Hans show hedder Levemand. I bund og grund handler det om at have et positivt livssyn. Showet var sjovt men det havde også en pointe. Har vi ikke alle sammen mødt hende, der generelt kan se alle de dårlige ting der kan ske – men som ikke er sket? Eller ham der bare ved bedre og kan alting bedre end alle andre? ”Hvis alle bare gjorde som jeg, så ville alting være bedre?” Bliver du ikke træt bare ved tanken om disse mennesker?

Men hvad med os selv? Er vi den bedste udgave af os selv? Jeg kigger lidt ind ad, og til at starte med synes jeg da bestemt, at jeg er positiv og ser det lyse i alting. Efter lidt refleksion må jeg lige tage den op til overvejelse igen, for det er nok ikke hele sandheden. Selvom jeg generelt ikke går og brokker mig over alting, så er der nok alligevel et par ting jeg kunne forbedre. Som for eksempel det her med at jeg søger job. Jeg troede det ville være let, at finde et nyt job, men sådan blev det ikke. Nu, når nogen spørger mig hvordan det går med jobsøgningen, bliver jeg enormt modløs, og det samme gælder når jeg får et afslag. Hver gang bliver jeg nervøs over, hvordan fremtiden skal gå, hvis dette fortsætter. Ender vi med at skulle gå fra hus og hjem? Det er selvfølgelig også klogt at tænke sig om, men det gør at jeg glemmer at nyde den tid jeg har. For uanset at jeg bruger meget tid på at læse jobannoncer igennem, så er der lidt mere tid, end hvis jeg havde et fuldtidsjob. Jeg er så heldig at jeg kan have tid med min datter hver dag. Jeg kan bruge tid på min blog, jeg kan bruge lang tid på mine gåture osv. osv. Det husker jeg dog ikke at nyde, for jeg har konstant dårlig samvittighed over at jeg endnu ikke har fundet et job.

Når det så er sagt, så kan jeg godt ”brokke” mig over alle dem der brokker sig over alting, og er jeg så bedre selv? Det mener jeg nu, for jeg bruger ikke tid på konstant at søge alle de problemer vi kan rende ind i, og jeg ser ikke nødvendigvis alt det alle andre ”gør forkert”. Det er dog klart at jeg nok godt kan blive bedre til at se mere positivt på tingene, men langt de fleste dage er da også gode😊.

Når jeg møder mennesker med et negativt syn, har jeg har haft en tendens til at falde i, og gå med. Men hvad får vi egentligt ud af det? Konstant at se det negative ved andre mennesker og deres handlinger? Umiddelbart ingenting. Så hvad er formålet? Måske at få det bedre med sig selv, men jeg tvivler på det virker: Jeg vil gøre mere ud af at have et positivt livssyn – uden dog at være naiv😊

Tak til Tobias Dybvad for at minde mig om at være positiv.

Vil du ind at at se Levemand så kan du finde biletter her: Levemand – Stand-up tour 2022 – Tobias Dybvad

Kærlig hilsen Helle

Vil du læse mere om mine tanker så kan du læse mere her Blog Indlæg Arkiv – Glenterne

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *