Flot borddækning på en hverdag

Nogle gange kan man godt gøre noget ud af tingene på en ganske almindelig hverdag. Det var i hvert fald hvad Olivia synes forleden aften. Der skulle pyntes op, og bordet skulle bare være superflot.

Resultatet af Olivias borddækning ser du på billedet. Ud over at det var pænt at se på, kom der også flere andre gode ting ud af det. For det første, Olivia dækkede bord uden at brokke sig. Rent faktisk gik hun rigtig meget op i det, og jeg måtte bestemt ikke hjælpe til. For det andet, så var det som om selve middagen blev hyggeligere. Vi blev siddende lidt længere og især Olivia havde meget hun ville fortælle.

Vi serverede en forret, som altså bare var frugt, men det var ligesom en del af hele konceptet. Fint skulle det være, så forret skulle der naturligvis også være.

Så hvis I trænger til at der skal ske lidt, så kan selv små ting gøre en forskel. Her var det borddækningen, der gjorde forskellen.

Pludselig føltes en helt almindelig hverdag som noget særligt.

Ha en dejlig festlig hverdag.

Helle

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *