Livet uden filter

Livet uden filter

Jeg er i gang med mit studie om digital markedsføring. I den forbindelse får jeg en masse tanker omkring min egen blog. En af de ting, jeg igen og igen tænker over, er vores hang til at sammenligne os med andre på de sociale medier. Hvordan ville livet se ud uden filter. 🙂

Vi taler meget om, især unge kvinders/pigers hang til at ændre på sig selv. Hvordan brugen af filtre og andre muligheder for at ændre sig udseende bliver mere og mere udbredt. Snapchat er et godt og let tilgængeligt eksempel, på hvordan man kan ændre udseende. Godt nok er tilgangen mere humoristiske, end mange af de filtre der skal hjælpe en, til et mere perfekt udseende, men teknikken bag er den samme.

Se bare mig, med snapchat filter 😊

Er vi gode forbilleder?

Men er vi, deres forældre, gode forbilleder? Når jeg læser på nogle af de sociale medier, så er det ofte den der lækre mad, man har fået, når nu man er ude at spise. Eller hvad med det vægttab man har opnået? Se hvilke lande vi har råd til at besøge!

Nu skal det ikke forstås som om, jeg ser ned på disse opslag på nogen måde. Tværtimod, jeg er selv en del af det, ingen tvivl om det. Men hjælper opslagene os, til at give vores børn et forket billede af, hvad der er ”rigtigt” og hvad der er ”forkert”?  Vi poster vægttab, fordi at man jo ikke skal være for overvægtig. Realiteten er bare, at 51% af den danske befolkning overe 16 år, er overvægtige i en eller anden grad. Så måske vi burde, gøre noget andet – slå et slag for sundere livsstil fremfor, hvilken tøjstørrelse, man kan passe? Hvis ikke vi lige tager i Lalandia lige så ofte som de andre børn kommer, er vi så dårligere forældre? Er det overhovedet sket hvis ikke det ligger på Facebook?

Jeg vil ikke antyde at jeg overhovedet kender svaret, eller at dette overhovedet er så stort et problem som jeg gør det til. Jeg ved bare, at jeg vil gøre mere, for at vise min datter, at verden er langt mere nuanceret end hvad man ser på de sociale medier. Og du får stadig muligheden for at følge med her.

Kærlig hilsen Helle

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *