For ikke så længe siden var det nytår. I den forbindelse, ville Olivia gene lave ønsker til 2025. Det har vi gjort før, det kan du læse mere om her: Drømme, håb og forventninger – Glenterne
Olivias drømme for 2025
Jeg lavede stjerne til hende, og hun fik skrevet nogle håb og drømme ned for året 2025. Der var særligt et af disse ønsker, der gjorde mig en anelse urolig. Hun havde skrevet: ”at blive tynd”. Jeg blev forskrækket og der var tusind af tanker der løb gennem mit hoved.
I stedet for at tage en snak med hende der, i nytårslarmen, valgte jeg at, tage snakken på et andet tidspunkt. Jeg havde også brug for at tænke det igennem og hvordan jeg skulle gribe det an.
En god snak
Efter et par dage var vi ude at gå en tur, og Olivia var i godt humør og meget snakkesalig. Derfor tænkte jeg, at nu var et godt tidspunkt at spørge ind til hendes tanker. Det viste sig at det med at være tynd, ikke var så slemt endda. Hun havde ikke skøre tanker om hvordan hendes krop skulle se ud. Hun var heller ikke blevet moppet, grundet hendes overvægt. Hun ville bare gerne stoppe med at tage på, og synes at nogle ting bare ville være lettere, hvis ikke hun var ”tyk”. ”Men altså mor, jeg ser ud som jeg gør, jeg skal bare være mere aktiv og spise sundere. Det er det hele.”
Hendes reaktion var fornuftig og jeg har siden, været meget opmærksom på hendes adfærd. Der er intet der tyder på, at hun skulle være på vej ud af et sidespor, hvad angår kropsidelaer og mad. Så det gjorde mig glad. Nu skal vi så bare tale lidt om, hvad man kan gøre , for at biive i bedre form og have et ”sundt”forhold til mad.
Mine bekymringer
Jeg skal ærligt indrømme, jeg næsten dagligt er bekymret for om hun er bliver drillet i skolen. Hun er lidt buttet, og det ved jeg godt kan give nogle udfordringer, hvis man ikke har de ”rigtige” kammerater. Derudover er der mange på de sociale medier, der kan give de forkerte forventninger til hvordan man skal se ud, så man kan – især som ungt menneske, blive let påvirket.
Hvordan forhindrer vi det?
En af de ting jeg forsøger mig med er, at der ikke er nogen ting, vi ikke må tale om. Det er ikke sikkert jeg har alle svarende, men jeg bliver i hvert fald ikke vred og/eller skælder ud. Jeg forsøger så vidt muligt at skabe et trygt rum, hvor det er muligt at tale om det meste. Jeg må ind i mellem love, ikke at tale med andre om det med noget, for hun synes et eller andet er flovt. Det tænker jeg, at de fleste teenagere gennemgår, og det ikke bare er hende. Noget vi taler ofte om, er at det ikke er vigtigt om man er tyk eller tynd, mørk eller lys, har kort eller langt hår osv. Alle er forskellige, og skal være det, ellers ville det være en kedelig og uinspirerende verden vi lever i.
Derud over tale vi sundhed, frem for størrelse. Hvorfor er det sundt at veje alt for meget? Alt sammen med måde, så det ikke fylder for meget i vores hverdag.
Det skal lige siges, at der stadig er masser af plads til fredagsslik og ”usund” mad.

