Jeg søger jo job, det er der såmænd ikke noget nyt i. Denne gang skulle der et profilbillede med, for at man kunne sende ansøgningen. Jeg har det altså lidt svært med at se mig selv på billeder, og så kan jeg slet ikke forholde mig til at jeg skal sende et billede af mig selv til en eventuel arbejdsgiver. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt, at de skal vurdere mig ud fra mit udseende? Kan jeg blive valgt fra, alene på baggrund af, at jeg på ingen måder er fotogen? Sikkert ikke, men det gør mig usikker allerede inden jeg har sendt ansøgningen af sted.
Det hjælper jo heller ikke at jeg har en tendens til at tage billedet, helt tæt på, så man virkelig kan se hver en rynke, skævhed og glansløse hår. Men hvorfor er det at jeg bliver så utryg ved at se mig selv på billede? Måske er det fordi jeg det meste af mit liv har døjet med overvægt, eller måske er det fordi jeg bliver opmærksom at selvom jeg føler mig som en 30-årig, så er det ikke sådan verdenen ser mig? Jeg ved det ikke, sikkert begge dele. Jeg er dog begyndt at øve mig i, at lade omverden se, hvordan mit normale og uredigere jeg ser ud. Jeg vil gerne være et forbillede for min datter, og hun skal vide at vi alle er forskellige, og ikke behøver at ligne Malibu Barbie. Vi er gode nok som vi er. Det skal jeg så også bare lige overbevise mig selv om.
Helt uden filter
Nu har jeg så postet det billede jeg sendte med min jobansøgning. Helt uredigeret, uden filt og uden pralende lys. Jeg føler mig nærmest nøgen, og det er vildt grænse overskridende, men det er gjort. Jeg klapper mig selv på skulderen, fordi jeg har overvundet en ting, som er meget ubehagelig for mig.
Tilbage til ansøgningen. Jeg får nok aldrig svar på, hvorfor der skal et foto med til en ansøgning men denne gang har det ikke forhindret mig i at søge. Klapsalve til mig.
Hvordan har du det med profil/selfie billeder – går du all in?
Kærlig hilsen Helle
Comments