Så er det blevet 2022. Som jeg ser det, endnu et år med Corona, men hvis vi ser bort fra det et øjeblik, hvad har vi så ellers af forventninger og drømme for dette år?
Lad mig lige spole tiden lidt tilbage. Helt præcist til nytårsaften. Tiden kan godt være svær at fylde ud, når man kun er 8 år gammel. Derfor plejer jeg at finde på lidt ting, hun kan lave i løbet af aftenen. Denne gang skulle vi blandt andet udfylde stjerner, men vores drømme, håb og forventninger til 2022.
Olivia havde ikke så svært ved at finde på noget. Der var lige lidt legetøj, hun ønskede sig. Jeg blev straks bekymret, og tænkte åh nej, har vi opdraget et barn som kun tænker på legetøj. Men min bekymring, blev bragt til skamme. Ud over legetøjet håber hun på muligheden for at rejse igen – uden restriktioner. Hun håbede på at alle er lykkelige, og at en veninde til familien (som har fået konstateret sukkersyge), vil finde ud af at, leve med sin sukkersyge.
Mine drømme og forventninger
Så blev det min tur. Ud over de mest oplagte ting, som ingen Corona restriktioner, at vi har det godt og at jeg taber mig de ”sædvanlige” kilo, hvad er så egentligt mine ønsker? Jeg vil selvfølgelig gerne tjene penge. Så et job skal der snart på bordet, men hvad drømmer jeg virkeligt om? Hvad går jeg og drømmer om, men ikke rigtigt for gjort noget ved? Jeg må indrømme, at jeg gik i stå. For jeg blev i tvivl, og det gik op for mig, at jeg på et eller andet tidspunkt er stoppet med at drømme, og i stedet måske mere ”overleve”. Hermed mener jeg ikke, at jeg er ulykkelig, eller noget i den stil, men mere at der er gået hverdag i den. Mellem job (i mit tilfælde jobsøgning), fritidsinteresser, indkøb, madlavning og vasketøj, så bliver der vist ikke så meget tid til at drømme ”store” drømme. Måske genkender du den fornemmelse?
Hvad så nu?
Nu har jeg jo så konstateret, at jeg skal tænke mere over hvad jeg VIRKELIGT gerne vil, og ikke blot på hvad forventninger er til mig. Så hvad vil jeg rigtigt gerne og kan man tillade sig, i en alder af 50 år, at drømme store drømme? Jeg tænker ja. Så hvis jeg virkeligt skal tillade mig at drømme, så ville det være fantastisk at leve af min blog. Eller at skrive? Eller måske jeg trænger til at komme ud og motivere andre mennesker, det holdt jeg meget af?
Ja altså, i tvivl er jeg tilsyneladende stadig, men det vil jeg helt sikkert arbejde på. I mellem tiden vil jeg fortsætte min jobsøgning, og min blog. Det nyder jeg 😊
Hvad er dine ønsker for 2022?
Kærlig hilsen Helle
Vil du læse mere om mine til tider panik tanker, så læs om hvordan jeg troede jeg havde en midtvejskrise her Midtvejskrise? – Glenterne
Comments