Nu er der gået et år siden jeg tog beslutningen og lagde mit første blogindlæg op på Glenterne.dk.
Så er det vist tid til en evaluering. Nogle ting viste sig at være nogenlunde til at finde ud af, men mange ting viste sig at være en del svære end forventet. Jeg må sige at jeg har fundet en vis respekt for folk som lever af de sociale medier. Uanset i hvilken form eller på hvilket medier det drejer sig om, så ligger der en masse arbejde bag. Det kan jeg forstå nu. Så når jeg nu ser på opslag på Instagram eller en video på YouTube, ved jeg nu at det ikke kun det øje ser, men at der ligger en masse arbejde bag, så stor respekt for det.
Ud over min nyfundne respekt for mennesker der arbejder med sociale medier, så har jeg også lært en del om mg selv, eller rettere jeg har genfundet nogle ting jeg havde glemt at jeg holdt meget af. En af de ting er, at skrive. Jeg elsker roen ved at skrive og er altid spændt på, hvad folk får ud af at læse hvad jeg skriver.
Hvad har jeg lært?
En anden ting jeg har lært om mig selv er, at jeg ikke er så bange for at være mig selv, og i samme ombæring måske udstille mig selv lidt. Når man lægger billeder på instagram af ting man har lavet, men som man godt ved, måske ikke er det pæneste folk har set, ja så skal man kunne tåle lidt røg. Det viser sig at det er jeg ikke så bange for. Det er vigtigere for mig, at folk tør bruge tid på ting de holder af, end hvorvidt slutresultatet er det skønneste vi nogen side har set.
Endelig må jeg konstatere at bloggen ikke blev som forventet. Jeg troede jeg skulle lave en blog med lidt sjove og kreative ideer. Tiden viste at jeg ville noget andet og mere. De kreative ting er der stadig, og jeg er stadig fortaler for at vi som individer ikke behøver at være perfekte. Derudover har jeg måtte konstatere at jeg nyder at skrive om hverdagens små og store udfordringer. Dette er noget jeg ofte også har fået en del feedback på, da jeg ikke går alene med mange af disse tanker og udfordringer.
Når alt det er sagt og skrevet, er jeg kommet frem til, at jeg vil fortsætte min blog, og se hvad den udvikler sig til. Jeg håber du vil følge mig i denne rejse og måske dele nogle af dine tanker med mig.
Kærlig hilsen Helle

