Anmeldelse Pops pizza i Ishøj

Vi har været en tur på Pops Pizza i Ishøj. Olivia har kigget på det et par gange, når vi er gået forbi og kunne rigtig godt tænke sig at prøve.

Der var meget travlt da vi var der, så det var svært at få plads. Det trækker lidt ned, at det er så svært at finde et sted at sidde. Der var rigtig mange mennesker, og en del gik lidt forgæves med hensyn til siddepladser.

Vi skulle bestille på nogle standere, som man jo efterhånden skal alle steder, jeg tro dog godt at man kunne bestille ved kassen. Nå men vi fik bestilt, og så ventede vi ellers. Og vi ventede og vi ventede. Det skal siges at der var en opmærksom person blandt personalet, for han kom hen og spurgte hvad vi havde bestilt, for han synes vi havde ventet. Han fik vores nummer, gik herefter op og sagde det til dem der lavede maden, og så gik det stærkt. Godt observeret af den unge mand.

Pizzaerne havde et lidt andet fyld end man er vant til. Allerede det gør stedet mere spændende. Man ender næsten altid med at vælge det samme, men her er udvalget anderledes, hvilket gør at ens valg også bliver anderledes.

Olivia var ikke så modig, så det blev en pepperoni pizza. Peter og jeg prøvede dog hver vores stærke pizzaer. Min med kylling, Peters med oksekød.  De var stærke uden at være for stærke. Der var karrydressing på min. Noget jeg normalt ikke er så glad for, men her smagte det godt. Normalt er jeg heller ikke så meget for hvidløg på min pizza, men igen – her smagte det godt. Slet ikke for meget.

Hvad trækker ned?

Det gør selve stedet. Det var altså ikke et særligt hyggeligt sted. Det kunne være en helt anden oplevelse, hvis det var lidt mere hyggeligt, lidt mere restaurantagtigt. Det kan de godt slippe afsted med, da priserne også er noget højere end vi er vant til her i området.

Travlheden er selvfølgelig en god indikator på at det er gode pizzaer. Her gjorde det dog at det ikke var en særlig god oplevelse at sidde i selv é ”restauranten.

Drikkevarerne var Harboe, og der bliver jeg altså nærig. Jeg giver bare ikke overpris for en Harboe sodavand!

Pizzaerne var derimod virkelig gode og personalet virkeligt søde og hjælpsomme.

Så Pizzaerne kan anbefales, men jeg vil nok tage dem med hjem næste gang.

SÅ de ender altså med 3 ud af 5 stjerner, da jeg vurderer hele oplevelsen.

Vil du læse andre anmeldelser, så kan de se her: https://glenterne.dk/category/anmeldelser/

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *