Kan du huske at vi dryppede stearinlys som børn? I dag er det vist ikke det man gør mest, især fordi man jo leger med ild! Jeg spurgte Olivia om hun ville prøve og fortalte at det gjorde jeg rigtig meget som barn. Hun ville selvfølgelig rigtig gerne, så vi fandt stearinlys, kopper og glimmer frem. Hendes far blev lidt bekymret, man må jo ikke lege med ild. Men helt ærligt, børn forstår altså mere end man tror, og hvis man bare forklare at det her, er kun noget man laver når en voksen er med, så kan man altså godt dryppe stearin. Da jeg var barn, var vi ikke så heldige at have glimmer i huset, men det har vi i dag, og det tilføre altså lige lidt ekstra.
Olivia synes det var superhyggeligt og sjovt og vil gerne prøve igen en anden dag. Faktisk sagde hun, ”ihh mor lad os lave flere ting som du lavede da du var barn”. Og så kom mor på glatis, for hvad var det nu vi lavede som børn? Jeg må ligge hovedet i blød, og se hvad jeg kan komme op med 😊.
Har du nogle lege som du gerne vil introducere dine børn for?

