Frustreret jobsøgende

Arghhh nu kommer der lige et lidt anderledes indlæg end normalt.

For øjeblikket er jeg jobsøgende, og det er virkelig frustrerende, så det må jeg lige dele med jer.

Mange møder mig med ting som:”ihh, det må da være rart at have masser af tid”, eller ”så har du jo tid til at nyde solen”, eller i modsatte grøft hvor der måske ikke bliver sagt så meget, men hvor man bare kan se de tænker: ”hun gider nok ikke arbejde”. Lad mig starte med at understrege: jeg er ikke doven, og jeg nyder heller ikke tiden som jobsøgende. Når man er jobsøgende, skal man deltage i en masse samtaler og møder, man skal søge et vist antal jobs om ugen og man deltager i kurser. Nogle af tingene giver noget værdi, andet gør ikke. Fælles for de fleste er dog, at du skal vide hvad du vil arbejde med og hvilken branche de skal være i. Jeg er med på jeg skal begrænse mig, jeg tror ikke jeg ville være en særlig god læge – i hvert fald ikke en jeg selv ville går til 😊.

Jeg har 13 års erfaring som teamleder i en kundeservice, men betyder det at jeg ikke kan andet? Og arbejde på en anden måde? Hvorfor skal det være en fuldtidsstilling i 8 -16 job, der er et rigtigt job? Jeg kan godt se mig selv, have flere arbejdsgivere, der hver især har mig ansat nogle timer hvor jeg så kan bidrage med administrativt arbejde, tastearbejde, sparring på medarbejdere, input til medarbejdere trivsel, eller noget helt andet. Men det job kan du ikke søge, og man skal ikke sige det til en sagsbehandler, det er jo ikke konkret og målrettet! Som arbejdsgiver, er der nok også nogle der rynker på panden, hvorfor skulle vi have ansatte der kun er ansat nogle timer? Og det spørgsmål er jo let at besvare, der kan spares penge, man betaler kun for den tid man har brug for. Nogle arbejdsgivere har budgetter og projekter de gerne vil sætte i gang, men der er ikke nok arbejde eller penge til en fuldtidsstilling, og så henlægges projektet. Der kan være små erhvervsdrivende, der er ved at brænde sammen over alt det administrative, men har ikke råd til en fuldtidsansat, og hvor finder man lige en hjælp til ”blækspruttearbejde” et par timer om måneden- hvis der skal være lidt mere end hvad en studerende har at byde på. Hvis vi ville, har vi rig mulighed for at få flere i arbejde, men det kræver en stor omvæltning for alle, og jeg tror ikke der er nogen der er villige til de ændringer – det er for svært, men i sidste ende mener jeg at vi fik flere i job, jobtrivsel og mere produktivitet, hvis vi tør gøre tingene lidt anderledes. Og ovenstående er ikke nødvendigvis vejen frem, men blot en ide af mange – det viste denne tid med Corona os – der findes flere måder at arbejde effektivt på.

Nu har jeg lige kastet mine frustrationer op, så nu vil jeg gå tilbage og lede efter job – og ja jeg kan sagtens se mig selv i et ”almindeligt” 37 timers job, men nogle gange mister jeg lige tålmodigheden og tænker der må da være andet jeg kan gøre ,for at få et job – for jeg vil rigtig gerne have noget at rive i 😊.

Tak fordi du læste med og rigtig god arbejdslyst.

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *