To-do-lister, bullet journal, planner. Kært barn har mange lister. De har det tilfælles, at de skal hjælpe os til en mere struktureret hverdag, og derved give os mere tid.
Savner du lidt tid og struktur i hverdagen? Så er det måske en god ide med to-do lister. Det hjælper mig igennem hverdagen, og jeg får lavet en del mere, end da jeg ikke brugte lister. Jeg har lister til mange ting, men det er lidt en smagssag hvor mange man kan overskue, og hvor struktureret man har behov for at være. Jeg har en notesbog fyldt med lister. Samtidig bruger jeg den som kalender, så jeg har overblik over det hele samlet.
Lister kan skabe struktur, hvis ellers du bruger dem ”rigtigt”. Det vigtige er, at bruge dem du kan overskue, og så i øvrigt ikke have for mange punkter på listerne – i hvert fald ikke til at starte med. Du får et klart overblik over, hvad det er du vil nå- Det kan være på daglig, uge- eller månedsbasis. Det må du prøve dig lidt frem til. Jeg har nogle på uger og nogle måneder. Er der noget der skal laves på en bestemt dag, så står det i kalenderdelen.
Her får du nogle eksempler på mine lister, og hvordan de fungere.

Rengøring
Det kan godt være svært at overskue hvor meget man skal lave og hvor ofte. Jeg har lavet disse skemaer. Det er ikke alting der skal laves hver uge, og dem der ikke skal det, farver jeg bare mørke. Det giver mig et nem overblik over hvad jeg skal lave, og om der lige skal gøres plads til lidt ekstra rengøring en af dagene. Det er nu ret tilfredsstillende, når man kan se krydser hele vejen.

Selfcare
En af de ting, jeg godt kan lide at have styr på er, mine ”skønhedsrutiner”. Ud over at det er rart at have styr på om man nu har fået lavet en hårkur denne måned, så har jeg fundet ud af, at jeg rent faktisk får sat tid af, hver måned til at bruge tid på mig selv. Det gjorde jeg ikke før, når det var overladt til tilfældigheder, om man lige fik lidt tid til sig selv.

Motion
Øh, ja motion er ikke min stærke side, og jeg må med skam meddele, at denne er den jeg har sværest ved at få udfyldt. Det hjælper dog, når jeg kan se, at jeg ikke engang får lukket mine aktivitetscirkler (på mit ur). Det giver mig lyst til at gøre noget ved det, i stedet for bare at skyde det til i morgen.
To-do-liste
En overordnet to-do over ting jeg skal have lave, men som ikke behøver at blive lavet på et bestemt tidspunkt.
Indkøb
Jeg har post its, som jeg kan tage med mig, når der skal handles. Det er også her jeg skriver vores madplan, og når jeg er virkelig overskudsagtig, laver jeg madpakkesedler til Olivias madkasse.
”Ønskeliste”

En liste over ting jeg vil enten gøre mere af, bedre eller bare lave i den kommende måned. Det er en god inspiration til at gøre noget ved ting, som man ikke altid får gjort. For eksempel læse en ny bog eller prøve en ny opskrift.

Inspirationsliste
Jeg sætter billeder ind, men man kan også skrive sig ud af det. Det er ideer og inspiration jeg finder rundt omkring, som jeg gerne vil huske. Det kan også være krea projekter jeg gerne vil i gang med, som jeg har fået inspiration til.

Ugekalender
Denne giver næste sig selv. Jeg har en uge kalender til aftaler, og andre ting jeg skal huske på de pågældende dage.
Andre lister man kan lave er
Økonomi/budget: For mange er det en god ide at lave et budget, og efterfølge aftstemme
Forråd/fryser: det kan godt spare både tid og penge at vide hvad man har i fryseren
Habbit tracker: det kan for eksempel være på vand indtag, søvn osv. Mange laver dette i deres bullet journal, som meget af ovenstående også kan beskrives som.
Nye steder at besøge (eller restauranter, bøger der skal læses, film der skal ses mm).
Dagen, ugen eller måneden. Jeg lave efter måned, en slagsdag – bare for måneden. Det er dejligt at mindes, og man bliver opmærksom på hvor meget man rent faktisk oplever, i løbet af en måned.
Få flere ideer her: https://dk.pinterest.com/christensen5409/bullet-planner-mv/
Næste projekt
Det næste jeg skal forsøge,er en ”one line a day”. Altså hvordan har dagen være i kun en sætning. Det skal lære mig at være taknemmelig, og huske alle de små øjeblikke, vi nemt glemmer. Jeg har en tendens til at huske hvad der er sket, men ikke så meget, hvordan det får mig til at føle. Det kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til – mindfullness!
Jeg har tidligere skrevet om mine lister, det kan du læse om her: To do liste – Glenterne
Nå ja, så tilføjer jeg lidt scapbooking ind i mellem. Det er det jeg laver når jeg slapper af, og Olivia er også begyndt at synes det er sjovt.
Jeg håber du fik lidt inspiration til at gå i gang. Rigtig god fornøjelse.



Comments