Hvis du lige som jeg søger job, så ved du at der er et spørgsmål der stilles igen og igen. Hvordan gik samtalen? Det kommer et godt sted fra, men hvordan skal vi egentlig vurdere hvordan en samtale er gået? Jeg har siddet i lederstillinger, og ved at en af mine opgaver var, at få vedkommende der var til samtale, til at være så afslappet så muligt. Slappe af, og ”bare” tale. Med andre ord, jeg gjorde min yderste for, at hver eneste samtale var en god samtale. Dette gjaldt også for vedkommende, der var til samtale. Det var dog ikke ensbetydende med, at alle jeg havde til samtale fik et job. Det betød bare, at jeg fik så meget ud af vedkommende som jeg kunne ønske. Spurgte du mange af de ansøgere ville de sikkert svarer det gik fint, og efterfølgende ville de måske være en smule uforstående overfor hvorfor de ikke fik jobbet. Min pointe er, hvis det er en (i mine øjne) god interviewer, så er ”alle” samtaler gode.
Undtagelser er der selvfølgelig nok af, men dem lader vi ligge til en anden gang. Tilbage til min jobsøgning. Jeg har lige været til samtale, og dem er jeg desværre ikke til så mange af. Så jeg var da spændt, men heldigvis ikke nervøs. Jeg tænkte at, jeg må bare være mig selv, og svare det bedste jeg kan. Samtalen foregik online, og det var måske det der gjorde at jeg var mindre nervøs.
Reflektion
Efter samtalen reflekterer jeg jo lidt over hvordan det gik, og hvad mon jeg blev bedømt på. På et tidspunkt ser jeg mig i spejlet, og opdager at, jeg har en sort meget tyk streg af mascara, siddende under det ene øje! Åh nej, jeg kan mærke at jeg går en smule panik. Har jeg siddet der og være helt sort i ansigt hele samtalen? Hvor er det bare typisk mig, hvis ikke det er makeup der sidder forkert, så har jeg sikkert spildt ned af mig, eller snubler på vejen ind til samtalen. Sådan er det bare for mig, og jeg skal nok bare lade være med at lade mig påvirke af sådan nogle ligegyldige ting. For hvis samtalen har gået godt, hvor vigtigt er det så, at makeuppen ikke sad som det skulle. Og hvis det var vigtigt, ja så ville min fremtid i det pågældende firma nok ikke vare så længe, for det er altså ikke så vigtig for mig om jeg ser korrekt ud, men mere om jeg er til stede (især mentalt) og giver mig fuldt ud. I sidste ende tror jeg nu heller ikke, at en virksomhed vil vurdere en ansøger på makeup (eller udseende i det hele taget). Medmindre det er en virksomhed hvor udseende er de lever af.
Så hvordan gik samtalen, tænker du måske? Det gik fint. Det var meget flinke mennesker og jeg formåede at svarer ærligt og være mig selv. Det lød som en interessant virksomhed, og de virkede som nogle som godt kunne leve med lidt mascara under øjnene. Nu må vi se hvad fremtiden bringer.
Hvis du vil læse mere om min jobsøgning, så læs her om en noget anerledes ansøgning: En anderledes ansøgning – Glenterne
Kærlig hilsen
Helle
Comments