For ikke så længe siden skrev jeg en blog om løgne inspireret af et program med Rune klan. Som det tit sker, når tankeprocessen først er i gang, fik det til at tænke på min ungdom. I mine meget unge dage, har jeg nok trådt ved siden af mere end en gang. Når man er ung, gør man dumme ting, eller jeg gjorde i hvert fald. Jeg har gjort mange dumme ting, i mine yngre dage, men det er historier til en anden dag. Og ja der er nok historier, til en hel bog. Det jeg vil fortælle om her, er jeg har været udsat for utroskab. Det kom jeg til at tænke på , i forlængelse af det blog indlæg jeg skrev om løgne. Det kan du læse mere om her: https://glenterne.dk/loegne/.
Første gang – Jens
Første gang var vi meget unge, som i MEGET unge. Vi valgte at flytte sammen trods vores meget unge alder, og vi blev også advaret af flere. Men stædig er man jo.
I løbet af vores ret kort tid sammen, mødte vi naturligvis hinandens venner. Blandt andet en ekskæreste til min daværende kæreste. Lad os for nemhedens skyld, efterfølgende kalder ham for Jens. Efter et stykke tid, fornemmede jeg at jens og hans ekskæreste, ikke blot var venner. De var utroligt tætte. Og ja jeg begyndte at blive jaloux og gjorde opmærksom på, at nogle af de ting, de foretog sig nok ikke var helt uden følelser. Jeg blev kaldt urimelig og gjort opmærksom på at de kun var venner. Jeg var sikker i min sag, og reagerede den gang nok temmelig umodent. Jeg blev temmelig udadreagerende og sikkert både ubehagelig og pinlig.
Hvor om alting er, så endt vores forhold naturligvis, og jeg behøver vel ikke at fortælle at som jeg flyttede ud, flyttede hun ind. Faktisk var det sådan, da vi skulle dele vores ting, havde hun allerede peget på nogle ting hun gerne ville have. Det var en lille smule chokerede, selvom jeg jo godt vidste de var sammen. Jeg kom heldigvis videre, selvom jeg dengang reagerede som man nu gør når, man stadig er tæt på teenage alderen.
Anden gang – Kristian
Ikke så mange år senere, flyttede jeg sammen med en ny kæreste, ham kan vi kalde Kristian. Efter vi blev færdige med vores uddannelser, startede Kristian i job hvor han naturligvis havde en masse kollegaer. Efter et stykke tid, fik jeg igen denne knugende fornemmelse at noget var forkert. Jeg stillede spørgsmål, og fik samme svar: “Vi er bare venner/kollegaer”.
Denne gang reagerede jeg lidt anderledes. Jeg tænkte mere over tingene. Jeg overvejede om jeg tog fejl. Mærkede efter og så videre. Prøvede måske at spørge lidt ind, og se om vi havde noget, vi skulle tale om eller arbejde med. Alt imens tiden gik. Ja du kan jo nok godt regne ud hvad der skete. En dag fik han taget sig sammen, og gjorde det forbi. Og ganske rigtig var de to nu kærester.
Denne gang havde jeg forsøgt at analyser mig selv, ikke blive hysterisk og række ud. Jeg var blevet ældre, jeg blev stadig såret, men denne gang, følte jeg dog mindre at det var min skyld.
Er det min skyld?
Hvorfor fortæller jeg dig dette? Fordi at ved at skrive den sidste blog, fik det mig til at tænke over min egen fortid. Men også om vi selv bidrager til at tingene går som de går. Hvis jeg i eksemplet med Jens, ikke havde reageret så voldsomt, havde han så ikke rent i armene på hende? Og i filfældet med Kristian, ville han været gået til hende, hvis jeg ikke havde stillet spørgsmål? Umiddelbart ville jeg sige ja til begge, tingene vil have være sket uanset hvad. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at jeg kunne have forhindret det. Med mindre, og så er vi der igen. At vi havde været fuldstændige ærlige for hinanden. Men det kræver mod tror jeg.
At sige til sin mand/kone/kæreste, at jeg føler mig tiltrukket af et andet mennesker. For det er jo ikke ensbetydende med at man er ved at gå fra hinanden, men det kan konsekvensen blive- også selv om man er ærlig. Men er man ærlig så giver man da i det mindste hinanden chancen. Det kræver også mod det modsatte. At sige højt, jeg er jaloux på hende/ham, og måske uden årsag. Hvad gør vi? Her tror jeg det er vigtig at man respekterer hinandens følelser, uanset hvor ondt det gør. For hvis begge parter er enige, og gerne vil hinanden, så tror jeg også de nok skal finde ud af det. Udfordringen kan være, at man ikke en gang har indrømmet ”sine fejl” overfor sig selv, og så er det nok lidt op ad bakke.
Konklusionen
Der var flere ting, jeg ville med dette blogindlæg. For det første min egne løgne, hvad løgne kan gøre og om vi selv er skyld i at andre lyver. Så kom jeg til at tænke på, i forbindelse med ovenstående: hvorfor lyver vi, og hvad opnår vi både ved at lyve og ved at fortælle sandheden, også når den er svær. Jeg er kommet frem til, at jeg ikke mener at være skyld i de gange jeg har været udsat for utroskab. Jeg gav rigelig mulighed for at være ærlig. Her må man selv tage ansvar, nøjagtig som jeg selv må tage ansvar for mine handlinger. Kunne tingene havde været anderledes, hvis vi havde været ærlige fra start? Det er jo svært at vide i disse tilfælde. Det er svært at forudsige. Men jeg vil håbe at andre, vil have mode til at være ærlige i deres forhold, og at jeg selv er blevet klogere med årene og erfaringen.
Hvorfor lyver vi om utroskab og hvorfor er vi utro? Den del skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg har læst lidt om det her
Utroskab – Hvor går grænsen og hvordan kommer I videre ← (majwismann.dk)
Hun har mange bud, og måske det kan hjælpe dig/jer hvis I sidder i en situation, hvor der skal lidt hjælp til, inden det er for sent.
Så hvad er det jeg er kommet frem til? At gennem mit liv, har jeg gjort dumme ting, men jeg har også oplevet på egen krop, hvor sårende det kan være. Jeg tror man kan redde meget (men ikke alt) ved at være ærlig. Løgne, også overfor en selv, er kun ens eget ansvar, men konsekvenserne kan være store for andre. Vores ungdom definerer ikke hvem vi er i dag, men er en del af rejsen. VI er forhåbentligt blevet klogere og lært en masse. Jeg håber i hvert fald, at jeg har.
