Hjemmelavet Røsti – eller?

Kender du det? Man ser en opskrift, og tænker den ser da nem og lækker ud, den skal jeg da lave? Det sker tit for mig, men som det ofte også gør for mit vedkommende, så tænker jeg, den opskrift kan jeg da godt lige ændre på?!

Når jeg gør det, så ender det jo galt – det ved vi jo, læs selv mere her: Hjemmelavede romkugler – Glenterne

Denne gang fandt jeg en opskrift på røsti, mere simpelt kan det næsten ikke blive. Men så er det jo, at jeg tænker, det kan jeg da gøre lettere. Hvad nu hvis jeg laver dem, i sådan en muffinform. Det er da smart. Jeg går i gang, men ser nu at kartoflerne er lidt voldsomt våde, efter de er revet. Ser på rivejernet og opdager jeg har revet dem, på den fine side, med det resultat at det nærmest er mos. Nå men laves skal de, så æg og krydderier og kartoffel blandes sammen og kommer i panden, og ind i oven.

Da de kommer ud, ser de virkelig lækre ud. Olivia skal lige have en smagsprøve og synes de smager fantastisk. Super, tænker jeg, og vi sætter os til bordet og spiser. Mjahhh de ser altså nok en anelse bedre ud end de smager, de er godt nok tørre. Olivia siger glad, dem skal vi have igen, mor og far ser på hinanden og tænker: ”øhh nej, bestemt ikke”.

Måske jeg ikke skulle have revet dem på den fine side, og måske jeg ikke skulle have bagt dem i en muffinform? Uanset hvad, så var den endnu en gang, en af de der ting, som skulle prøves og som absolut ikke behøves at blive lavet igen!

Har du lavet nogle sjove opskrifter, som ikke blev helt som forventet?

About the author

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *