Jeg elsker at prøve ting af, også selvom jeg ikke er specielt god til tingene. Jeg synes bare skal kaste sig ud i det, og lade være med at tænke så meget over, om man er god eller dårlig til tingene. Bare man selv nyder at bruge tid på det. Desuden bliver man jo aldrig god til noget hvis ikke man prøver.
En af de ting jeg nyder, er at tage billeder. Jeg har ikke taget nogle kurser, men har et ok godt kamera. Jeg kan måske bare ikke helt finde ud af at bruge det. Det forhindrer mig dog ikke i at tage billeder. En af de funktioner jeg har fundet ud af at bruge, er den hvor der kun er en farve og resten er sort/hvid. Jeg synes det giver nogle spændende billeder. Som det her af min datter. Det er som om, det bliver ekstra stemningsfuldt på denne måde.
Desuden kan jeg lide at skrive, og her har jeg så kombineret de to ting. Det kan godt være, det ikke lige er klar til Louisiana, men jeg er glad for det og jeg nød den tid jeg har brugt på det. Og det er lidt det der er min pointe. Vi skal ikke lade os skræmme af, at ting ikke bliver perfekte, eller lige som vi havde regnet med. I stedet skal vi nyde at de er ting vi holder af at gøre, og hvis vi er heldige, er der andre der sætter pris på det også. Men det er ikke det vigtige, altså hvad andre synes. Hvad synes du selv? For du brugt tid, på ting du holder af?
Nyd livet, gør ting du holder af, uden at spekulere på hvad andre synes.
Kærlig hilsen Helle

