Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har været jobsøgende et stykke tid. Ofte når jeg taler med andre, som har mødt personer hos det offentlige, så hører jeg ofte at de mennesker der arbejder der, er skrankepaver eller ikke er engageret og andre lignende udsagn. Jeg har heldigvis til gode, at møde sådanne mennesker. Jeg har derimod mødt Thomas. Thomas er den seneste i række af rådgivere/konsulenter som jeg har mødt på min vej som jobsøgende. Grunden til at jeg føler trang til at dele min oplevelse med Thomas er, at jeg oplever at han er engageret helt ud over det sædvanlige. Jeg skulle beskrive ham overfor en ven tidligere, og inden jeg overhovedet vidste det, så sagde jeg at han er en type som ikke kun taler. Han handler, han spørger: ”hvad har du brug for jeg skal gøre?” Og så gør han det. I mit tilfælde har han ringet til op til flere fra hans netværk. Han har ringet til vikarbureauer og firmaer der har slået stillinger op, som han mener passer til mig. Han spørger ind til hvordan jeg har det eller om der er noget han kan gøre. Han bruger sid tid og kompetencer. Han deler ud af egne erfaringer, også (måske især) dem der ikke altid har haft det bedste udfald. Han er ikke bange for at dele ud af sine fejltagelser og sine følelser. Jeg har flere gange hørt han sige, at han i en given situation var bange eller ligefrem græd. Det er befriende at det er et menneske og ikke ”regler” jeg møder, når jeg møder op til jobcenteret.
Ros andre også selvom du er trist
Når man sidder i en situation som jeg, kan man godt blive lidt presset, over det manglede job og manglende indtægt. Så er det, at man godt kan glemme, at se det positive i en situation. Thomas er dog så engageret at man ikke helt kan undgå at trække på smilebåndet. Selvom man er i lidt nedtrykt til stand, kan man ikke undgå at bemærke hvor meget han gerne vil hjælpe. Udover at han gerne vi hjælpe, så har han også fokus på hvordan han skal hjælpe den enkelt deltager på holdet. Han har fortalt, at det er en af den ting han tænker over: ”Hjælper jeg nu den her person på den rigtige måde. Var der noget andet jeg kan gøre for ham/hende? Hvad har lige præcis denne person behov for?”
Selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke er kommet længere med min jobsøgning, så er det stadig en fornøjelse at komme i jobcenteret og det er alene Thomas der kan tage æren for dette! Men skal jeg være helt ærlig så ville jeg da hellere have et job. 😊
Så næste gang du skal til at brokke dig lidt over skrankepaverne, så husk at det ikke er tilfældet at alle er sådan. Der findes masser af engageret imødekommende, menneskelige og sjove personer ansat i det offentlige. De fortjener også lidt ros og et klap på ryggen, også selv om vi selv står i en svær situation.
Hvis du vi læse mere om min jobsøgning, så læs mere her: Endnu et afslag – Glenterne
Kærlig hilsen Helle
