Tivoli i haven – Olivias 7 års fødselsdag

Til Olivias fødselsdag ville vi i år lave noget særligt. Hun havde fødselsdag da Danmark var lukket ned på grund af corona, så det med at få vennerne på besøg var der ikke rigtigt noget af. Men fødselsdag skulle hun have, så vi besluttede at lave et tivoli til hende. Der var lykkehjul, fiske ænder, træk i snorre og kast bolde. Det hele meget simplet lavet . Kønt var det måske ikke, men hun elskede det – hendes helt eget tivoli. Jeg havde også tømt et par 10 kroners markede, så der var præmier man kunne vinde, så det gjorde hende jo bare endnu mere glad.

Stort set det hele var noget vi havde, kun præmierne (og nogle flere badeænder) måtte jeg ud at købe. I word fandt jeg ud af at man kunne lave biletter, så der fik hun også.

Min veninde stod for kagen, så den er også hjemmelavet – bare ikke af mig 😉

Husk nu, det behøver ikke at ligne en million for at være sjovt, og børnene hygger sig ganske fortræffeligt med hjemmelavede ting.

Hvis du vil gøre kunsten efter, så se her hvordan det er gjort.

Fang ænder: Et meget lille badebassin, nogle badeænder hver jeg havde skrevet point under, et fiskenet og noget vand – og vupti så har du en andedam.

Lykkehjul: Her skar vi et rundt hjul ud af en rest vi fandt (hos naboen), malede på det med noget maling – igen nogle resten vi fandt, og så hængte vi det på plankeværket.

Boldkast: Igen var det naboen der måtte leveret en træplade, så blev der skåret nogle huller og malet – meget simpelt.

Snorretræk: Noget nylon snor, hvor der er bundet nogle præmier i den ene ende – det kan næsten ikke blive lettere.

Fotosjov: Jeg gik i Olivias udklædningskasse og i nytårskassen. Det er utroligt hvad man gemmer på. Derudover fandt jeg en gammel ramme, hvor jeg fjernede billedet, og så var vi klar til at tage fødselsdags fotos.

About the author

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *