Om Glenterne.dk

Velkommen til Glenterne.

Glenterne er en livsstilsblog helt uden filter. Her finde du lette projekter du kan lave med børnene, kreativ leg, opskrifter, boligideer og meget andet.

Det er også et sted, hvor du kan læse om de tanker og følelser jeg går med. De udfordringer jeg støder på igennem min hverdag, og i det hele taget – hvad sker der i mit liv!

Ofte oplever vi at vi tror vi går alene med vores tanker, men når vi siger det højt, viser det sig ofte at vi ikke er alene – nu bliver du i hvert fald klogere på mig.

Vigtigst af alt, så handler det om at vi ikke skal være perfekte. Vi skal ikke tro at alle lever som de perfekte billeder, vi ser på instagram. Min tilgang er, at det skal være noget vi alle kan lave – det behøver ikke at være perfekt, tvært imod, vi viser det som det er, så du skal nok ikke forvente store flotte middags anretninger eller et superflot maleri – ”vi lige har bikset sammen”. Jeg manglede et sted hvor jeg kunne ”følge med” – læs: ”mine intentioner er gode men hænderne er måske ikke lige skruet så godt sammen.”

Håber du får nogle gode ideer, og stunder sammen med mig.

Kærlig hilsen Helle

Om Helle Christensen

Jeg hedder Helle, er samlevende med Peter og sammen har vi vores skønne datter Olivia.Jeg er uddannet ingeniør, men det er ved at være årtier siden, jeg har arbejdet i den funktion.

Jeg står bag Glenterne, som startede 2020, som fritidsinteresse. Jeg elsker at finde på temaaftener – også bare sådan en helt almindelig fredag, lave skattejagt og tossede små projekter. Desuden nyder jeg at skrive, og dele mine ideer og tanker, både det gode og det der giver rynker i panden.

Jeg besluttede, efter lang tids overvejelse, at dele mine projekter og ideer, tanker og følelser og meget mere.