Hvordan forbedrede vi os, og hvor reel er denne tanke? Jeg er lidt i tvivl, jeg synes at der lige nu er så mange foruroligende begivenheder. Bekymringen startede så småt med invaderingen af Ukraine. En magtbegærlig gammel mand, vil have et eftermæle. Nu er der gudhjælpe mig endnu en magtbegærlig gammel mand, der også vil have et eftermæle. Uanset om man er for eller imod, må man da være bekymret. En krig rammer jo alle! Og ja, man kan ikke komme uden om at sidst nævnte mand, har været/ er en god forretningsmand. Han har tjent mange penge. Men det gør jo ikke en god verdensleder.

Er frygten reel?

Jeg ved det ikke. En ”ekspert” har udtalt at man nok mere skal frygte en cyberkrig, og at ud fra regeringens anbefalinger, er det også det man skal forbedre sig på. En cyberkrig kan ramme el- og vandforsyningen, og naturligvis alt der er styret ved hjælp af data. Jeg antager også at det er derfor man skal preppe til 3 dage, og ikke forberede sig på en egentlig krig.

Så hvis du går og spekulerer lidt på, om vi er på vej mod en krig, så er du ikke alene. Det er også okay, at tænke over det en gang imellem. Det må bare ikke tage overhånd. Hold dig til hvad regeringen melder ud, og læs brevet fra beredskabsstyrelsen. Tal eventuelt med andre om dine bekymringer. Jeg er sikker på der er mage som dig og mig.

Min frygt betyder ikke min hverdag er anderledes. Og når Olivia spørger ind til det, så fortælle jeg også at så tosset er han alligevel ikke (håber jeg). For sandheden er, vi ved det jo sådan set ikke. Hvor langt vil han gå i sin iver på at blive endnu mere magtfuld end han er? Hvor meget indflydelse har tosserne ved hans side? Og sådan kan man jo blive ved. Faktum er, vi ved det ikke før det måske sker.

Prepping

Jeg prepper som sagt en smule. Sørger for vi har vand, konserves og tørvarer, så som ris, pasta, mel og sukker og tørgær. Vi har stearinlys og tændstikker. Vi har gasgrill, så vi kan tilberede maden. Comfort food, førstehjælpskasse, power bank. Batterier. Det hele er noget vi altid har, så det er altså ikke en ekstra udgift, hvad man jo også gerne må tænke lidt over.

Hvis du er i tvivl om hvad det er beredskabsstyrelsen anbefaler, så se nedenstående liste. Jeg har tilføjet egne noter, så der står lidt mere end på deres liste.

• Drikkevand (min. 3 liter pr.person) samt vand til evt. kæledyr
• Konserves
• Tørvarer fx ris, pasta, mel og tørgær
• Førstehjælpskasse og nødvendig medicin
• Hygiejne: toiletpapir, hånddesinfektion, bleer og bind
• Tændstikker og stearinlys
• Batterier
• Powerbank
• Lommelygte, evt lanterner
• Nødradio
• Evt. campingkonfor, gasgrill eller lign.
• Comfort food (I en svær tid, skal man ikke undervurdere chokolade)

Vil du læseberedskabsstyrelsens liste så kan du finde den her: https://www.brs.dk/globalassets/brs—beredskabsstyrelsen/dokumenter/krisekommunikation/2024/-tjekliste-.pdf

Men lad os nu holde hoved koldt, og tro på at, vi nok skal komme igennem denne krise. Der er også en dag i morgen.

Kærlig hilsen

Helle

Vil læse flere af mine tanke, så kan du finde dem her:https://glenterne.dk/category/blog/

Indlægget Kommer 3. verdenskrig ? blev først udgivet på Glenterne.

Olivias drømme for 2025

Jeg lavede stjerne til hende, og hun fik skrevet nogle håb og drømme ned for året 2025. Der var særligt et af disse ønsker, der gjorde mig en anelse urolig. Hun havde skrevet: ”at blive tynd”. Jeg blev forskrækket og der var tusind af tanker der løb gennem mit hoved.

 I stedet for at tage en snak med hende der, i nytårslarmen, valgte jeg at, tage snakken på et andet tidspunkt. Jeg havde også brug for at tænke det igennem og hvordan jeg skulle gribe det an.

En god snak

Efter et par dage var vi ude at gå en tur, og Olivia var i godt humør og meget snakkesalig. Derfor tænkte jeg, at nu var et godt tidspunkt at spørge ind til hendes tanker. Det viste sig at det med at være tynd, ikke var så slemt endda. Hun havde ikke skøre tanker om hvordan hendes krop skulle se ud. Hun var heller ikke blevet moppet, grundet hendes overvægt. Hun ville bare gerne stoppe med at tage på, og synes at nogle ting bare ville være lettere, hvis ikke hun var ”tyk”.  ”Men altså mor, jeg ser ud som jeg gør, jeg skal bare være mere aktiv og spise sundere. Det er det hele.”

 Hendes reaktion var fornuftig og jeg har siden, været meget opmærksom på hendes adfærd. Der er intet der tyder på, at hun skulle være på vej ud af et sidespor, hvad angår kropsidelaer og mad. Så det gjorde mig glad. Nu skal vi så bare tale lidt om, hvad man kan gøre , for at biive i bedre form og have et ”sundt”forhold til mad.

Mine bekymringer

Jeg skal ærligt indrømme, jeg næsten dagligt er bekymret for om hun er bliver drillet i skolen. Hun er lidt buttet, og det ved jeg godt kan give nogle udfordringer, hvis man ikke har de ”rigtige” kammerater. Derudover er der mange på de sociale medier, der kan give de forkerte forventninger til hvordan man skal se ud, så man kan – især som ungt menneske, blive let påvirket. 

Hvordan forhindrer vi det?

En af de ting jeg forsøger mig med er, at der ikke er nogen ting, vi ikke må tale om. Det er ikke sikkert jeg har alle svarende, men jeg bliver i hvert fald ikke vred og/eller skælder ud.  Jeg forsøger så vidt muligt at skabe et trygt rum, hvor det er muligt at tale om det meste. Jeg må ind i mellem love, ikke at tale med andre om det med noget, for hun synes et eller andet er flovt. Det tænker jeg, at de fleste teenagere gennemgår, og det ikke bare er hende.  Noget vi taler ofte om, er at det ikke er vigtigt om man er tyk eller tynd, mørk eller lys, har kort eller langt hår osv. Alle er forskellige, og skal være det, ellers ville det være en kedelig og uinspirerende verden vi lever i.

Derud over tale vi sundhed, frem for størrelse.  Hvorfor er det sundt at veje alt for meget? Alt sammen med måde, så det ikke fylder for meget i vores hverdag.

Det skal lige siges, at der stadig er masser af plads til fredagsslik og ”usund” mad.

Indlægget At blive tynd blev først udgivet på Glenterne.

Utroskab og flirt

Nå men en ting ad gangen.

Det første og nok den mange desværre kan nikke genkendende til, er løgne i forholdet. Jeg har igennem de seneste par år, mødt en masse mennesker. Jeg vil ikke kalde dem mine venner, måske dårligt nok bekendtskaber, men af en eller anden årsag, hat de alligevel åbnet op. Og her var utroskab et emne. Nogle havde selv været utro, andre været den part man havde været utro overfor, og andre en ”uskyldig ” flirt på jobbet, der jo ikke betyder noget! Fælles for alle var og det at skulle leve med løgnen. Uanset om man var den der havde løget, eller den der var løget overfor. Undtagelsen var måske kontorflirten, men den vender jeg tilbage til.

Er det ok at lyve?

At skulle leve med løgnen, og den dermed manglende tillid fylder meget hos alle involverede i ovenstående sager. Det tror jeg vi alle er klar over. Så det vil jeg ikkERe gå så meget ind i. Det er alle de ”mindre” løgne i vores liv. Hvor går grænsen? Er der en grænse? Og hvordan lærer vi vores børn det)?

 Det fleste ville nok svare, hvis de blev spurgt: der er ingen løgne der er ok. Men når vi så graver dybere ned, så tror jeg vi vil indse, at vi i en eller anden sammenhæng nok bruger løgnen lidt alligevel.

For eksempel, en bekendt har en kontorkæreste/mand. Hun mener det ganske uskyldigt, og lidt som en joke. Og det kan det da sikkert også være. Men når man udenfor jobbet også skriver beskeder til hinanden, stadig ”uskyldige” beskeder, som for eksempel. ”Hej søde, er du klar til mødet i morgen. Jeg er sikker på at vi har styr på det”, eller” godmorgen søde, er du klar til job?” Meget uskyldige beskeder mente kvinden, men havde alligevel ikke fortalt det til sin partner. Hvorfor ikke? Hun sagde at hun ikke havde løget, hun havde bare ikke fortalt om dem. Men hvad med hendes partner, når og hvis han fandt ud af det? Ville han se det lige så uskyldigt? Og når vi kom længere ind i snakken, var det måske også et par tilfældige møde, hun ikke lige havde informeret om. Der ligger jo ikke noget i det, som hun sagde. Vi har jo ikke sex. Som om at, det dermed var afgjort.

Definition på en løgn

I den forbindelse vil jeg lige dele noget jeg fandt på nettet. Jeg faldt over en artikel skrevet af Anne Stokkebæk. Hun skriver blandt andet dette:

Utroskab involverer ofte et eller flere af følgende elementer:

• At man har stærk interesse og energi rettet mod en anden.
• At man er fortrolig med en anden potentiel partner, og deler ting, man ikke deler med sin partner, bl.a. om ens parforhold og dets problemer.
• Hemmeligholdelse, fortielser og løgne overfor partneren.

I tilfældet med ”kontorflirten”, så ved jeg ikke hvordan historien endte, men efter min bedste overbevisning, så er det i dette tilfælde, ikke en lille hvid løgn, men en løgn der kan ende med at såre en masse mennesker, og potentielt ødelægge hele familier.

Hvis du vil læse hele artiklen af Anne Stokkebæk kan du finde den her: https://41599809.dk/utroskab-9

Hvide løgne

Men hvad så med små hvide løgne. Er de ok? Vi har sikkert løget om noget mad vi har fået, nej hvor er det lækkert (det manglede bare lige lidt krydderier). Eller afbuddet til et socialt arrangement, som måske kun er en del af sandheden, hvis man virkelig ville, kunne man måske godt komme. Her lyver vi i nogen grad, for at beskytte andre. Vi vil ikke såre dem, og er det virkeligt nødvendigt at fortælle at vi ikke rigtig kan lide deres mad? Eller måske til jobsamtalen, hvor man pynter lidt på, hvor dygtig man lige er?

Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg synes disse løgne er ok. Men det synes jeg vel i et vist omfang, for jeg har gjort det, og gør det helt sikkert igen. I nogle tilfælde, kan der jo også være tale om en smagssag, for eksempel i tilfældet med maden. Så er det nødvendigt at sige at der mangler krydderier?

Hvad lærer vi vores børn?

Tilbage til hvad vi lære vores børn. Min datter havde noget hun var inviteret til, men ikke rigtig havde lyst til. Ikke fordi der var nogen særlig årsag, hun var bare fyldt op af oplevelser. Hun havde dog ikke lyst til at sige nej, og dermed sårer personen hun skulle sige nej til. For det var hun jo ikke ude på, og hun var overbevist om, at udfaldet ville blive at personen blev såret. Også selv det absolut intet havde noget med denne person at gøre, men oprigtig var et spørgsmål om, at det hele bare var blevet for meget. I dette tilfælde sagde jeg, nå jamen vi skal for resten noget den dag, så du kan ikke rigtig alligevel. Vi vidste begge at det var løgn, men det hjalp hende i situationen. Men hjalp jeg hende ved at vise at jeg synes det er ok at lyve? Jeg er kommet lidt i tvivl, og vi har haft nogle snakke om at lyve. Og vi får helt sikkert også flere. Både af den lidt mere alvorlige slags (hun nærmer sig teenagealderen, så jeg tænker der kommer lidt der) og den lidt mere ”uskyldige” om knap så selviske løgne.

Grænser

SÅ hvor går grænsen? For mig handler det nok netop mest om, hvem skader jeg ved min løgn? Ville jeg, hvis presset til det, kunne stå ved hvorfor jeg løgn, uden at det ville skabe alt for store og alvorlige problemer? Hvis ja, så er det ikke en løgn jeg ligger søvnløs over. Nu vil jeg dog understrege, at jeg i rigtig høj grad forsøger at holde mig til sandheden. Også når det gælder andres mad, og årsager til afbud, hvordan den nye kjole ser ud osv. osv. Der er nemlig mange måder at sige sandheden på. Nå nu vil jeg til et arrangement, som jeg ikke havde lyst til at går til, men som jeg ikke kunne finde på en lille hvid løgn til:-).

Jeg håber du har fået lidt at tænke over, og hvor går grænsen for dig?

Indlægget Løgne blev først udgivet på Glenterne.

Lært om mig selv

Nu er det sådan at jeg har været statist i en tv-serie. For denne fortælling, er det ligegyldigt hvilken. Jeg kommer ikke til at nævne navne og steder, da det ikke er vigtigt. Men altså, vi er mange der skal deltage, og allerede inden vi skal mødes, må jeg indse at jeg nok har lidt fordomme om, hvad det er for en type der laver statist arbejde. Jeg får overbevist mig selv om, at det primært mennesker, der enten ønsker at bliver skuespiller, har en hemmelig drøm om det, eller som tidligere i sit liv ikke fik opfyldt deres drøm om det. Jeg forstillede mig det var folk der ønskede at være i centrum – og måske sådan lidt kunstneriske typer. Men ud over det, så havde jeg nok ikke så mange tanker.  (Som om det ikke var nok!?)

Vi var på i seks dage, og vi var mange mennesker samlet. Jeg mødte et par stykker, som jeg matchede ret godt med, og så var der alle de andre! Vi skulle forestille at være til en firmafest. Hold da op hvor fik jeg lært meget om mig selv. Jeg fandt for det første ud af, at jeg er knap så rummelig som jeg troede. At der findes en hel verden af personligheder, som jeg aldrig har mødt.  Filmbranchen har i den grad lært mig mere om hvem jeg er, end jeg havde troet. 

Forskelligheder mødes

Som så mange andre steder, er der mange forskellige mennesker ansat. Når du så samler mange mennesker, så går rygterne. Det var ikke anderledes her. Jeg troede, jeg ville kede mig lidt under optagelserne, da der er meget ventetid. Men hold da op hvor tog jeg fejl. For mellem optagelserne talte folk – eller måske snare sladrede folk. Allerede på første dag, mødte jeg folk med diagnoser, der deltog for at tage revanche efter en svær skoletid. Rygter om folk der røg joints i pauserne og overværende et skænderi, om et eller andet ligegyldigt, der kom til at fylde en del for de involverede. Der var et par unge kvinder der rottede sig sammen mod en ung pige, som havde mod til at sige fra overfor rygning indenfor.

Den ældre

Jeg mødte også hende den lidt ældre, der troede på absolut alt hvad der blev sagt, også når folk bare stod og fjollede lidt. Hun spurgte blandt andet om hvorfor at der skulle en stand in til, og vi sagde at det fordi hovedpersonen skulle brække benet, så der stak en knogle ud. Og det gik jo ikke at det var hovedpersonen der brækkede benet, da hun jo forsat skulle spille. Da scene var overstået, så sagde den lidt ældre kvinde: ”der var da ikke en knogle der stak ud?” Vi andre kiggede lidt overrasket på hende, da ingen af os havde forudset at hun troede på vores fjollerier. Denne kvinde viste flere gange under optagelserne, at hun tog alt bogstaveligt, uanset i hvilken sammenhæng det var sagt.

Den modne

Der var også en anden lidt moden kvinde, der virkelig gik op i at være statist. På et tidspunkt, blev der sagt til hende (fordi hun stod meget tæt med en hovedperson) at hun næsten skulle have skubbetillæg.  Det var naturligvis ment i sjov, men den modne kvinde gik straks til den ansvarlige og spurgte om ikke hun var berettiget til dette? Øhhhh nej? Denne kvinde elskede i øvrigt at dirigere rundt med de andre statister. Hun vidste jo, præcist hvordan det forgik – hun havde jo været statist før. Det var ikke sikkert at instruktøren eller andre gjorde opmærksom på, hvis man gjorde noget forkert.

Ham med rygterne

Der var også ham der, ifølge rygtet, havde alkohol i sit glas gennem hele dagen. Han så nu også mere og mere rød ud i ansigtet og havde svære og svære med at holde balancen. Men det kan naturligvis også skyldes andet end alkohol. Desuden var der også rygter om stoffer, om selv samme person. Der blev talt temmelig åbent omkring dette. Det var en situation, jeg ikke var så tryg i.

Leger du selv med ideen om at blive statist kan du blandt andet se mere her: https://www.onlinecasting.dk/

Skal vi være ens?

Eller hvad med – jeg kunne blive ved, for der var rigtig mange sjove typer. Før nogen nu tænker, hold da op, hvor er det snæversynet, så handler det altså mere om, hvor anderledes de er fra mig – tror jeg da? Og hvor lidt jeg kender til ”verden”. For alle disse sjove, skæve og dejlige mennesker var samlet et sted.  Langt de fleste hyggede sig, og talte med hinanden, uanset årsag til at man var der og uanset alder.

Hvad lærte jeg?

Nu startede jeg med at sige jeg har lært meget om mig selv. Det har jeg. For det første så er mine venner nok ikke så forskellige fra jeg selv, når det kommer til stykket. For det andet, hvor er det superunderholdende at møde andre typer mennesker end en selv. Og der er stadig plads til forbedringer når det gælder fordomme. For mine fordomme om, hvem der var statister de holdt bestemt ikke stik.  Hvad angår rummelighed, så må jeg sige, at jeg nød at møde alle disse mennesker, men jeg er ikke sikker på, at jeg under andre omstændigheder var blevet bedste venner, med dem alle. Men det er vel netop også pointen. Vi behøver ikke at være bedste venner, vi behøver at ikke at være de samme personligheder for at holde hinanden ud. Vi kan sagtens være i samme rum, endda nyde hinandens selskab, uden at det behøver at blive anstrengt. Når dagen er gået, går vi hver til sit uden det store drama. Jeg føler vi kan lære noget af dette? Vi behøver ikke at være ens, eller have samme overbevisning for at leve sammen. Vi skal blot respektere hinandens forskelligheder. Men det er vist en temmelig naiv indstilling, men det er da en rar tanke ikke?

Hvis du læse lidt mere om mine tanker, kan du finde mere her:https://glenterne.dk/category/blog/

Indlægget Mine fordomme og oplevelser blev først udgivet på Glenterne.

Så i dag sendte jeg en ansøgning. I jobannoncen stod der ingen tidsfrist for ansøgningen, men afsted kom ansøgningen. Der gik ikke længe og så havde jeg virksomheden i røret, som ville fortælle at stillingen desværre var besat. Allerede der blev jeg en smule imponeret over, at de ringede, det har jeg ikke oplevet før. Nu fortæller vedkommende så, at grunden til at han ringede var, at han kunne se at det var en ansøgning der var brugt tid på, den var godt fundet på og den var relevant, og det ville han bare fortælle. Han fortalte at det var også årsagen til at han havde læst den, selvom stillingen var besat.

Jeg må sige det føles som en sejr, selvom jeg ikke fik jobbet. Der var endelig nogen der anerkendte den tid og kreativitet jeg har brugt på ansøgningen. Så selvom jeg ikke fik jobbet, har dette afslag gjort, at jeg har mod på at søge videre. Desuden fremstår denne virksomhed nu, som noget meget positivt, hvilket gør, at skulle muligheden opstå, vil jeg helt sikkert søge der igen.

Tak til Mocinoplay for det bedste afslag jeg har fået og for at værdsætte min ansøgning.

Vil læse flere af mine tanker, så se med her: https://glenterne.dk/category/blog/

//Helle

Indlægget Det bedste afslag jeg har fået blev først udgivet på Glenterne.

Men altså nogle gange skal man bare gøre ting, fordi det skal prøves. Så har vi fået det ud af vores system, og vi kan komme videre.

Alting behøver ikke at give mening. Så længe du ikke sårer nogen eller gør dem ondt! Kast dig ud i nye ting. Ikke fordi du tror du er god til det, men fordi det er noget du har lyst til at prøve. Mal et maleri, skriv et digt, gå en tur baglæns. Hop hele vejen hjem fra skole med dit barn. Spis morgenmad til aften, og omvendt. Det behøver ikke at give mening, for alle.

Nyd det – hav en anerledes sjov og dejlig dag. – bare gør det.

Kærlig hilsen

Helle

Vil du læse mere om mine tanker, så læs her: https://glenterne.dk/levemand-stoft-til-eftertanke/

Indlægget Bare gør det blev først udgivet på Glenterne.

Skal vi være perfekte?

I virkeligheden tror vi nok, at vi skal være perfekte, og vi bliver konstant mindet om, (især via de sociale medier), hvor perfekte alt ting kan være. Men måske fokuserer vi på det forkerte. For tiden med vores familie er dyrebar, og den skal ikke være instagram værdi for at være perfekt  – næsten tværtimod. Når vi fokuserer på den tid vi ´bruger sammen med for eksempel vores børn, så skal vi være i nuet. Vi ikke tænke på, om alle nu synes at vi er super forældre. Om vi lige smider de perfekte billeder op på instagram, når vi er færdige. Børnene nyder den tid vi bruger sammen, og de elsker resultatet, nærmest lige gyldigt hvordan det ser ud. Det er i hvert fald min erfaring, og på baggrund af dette, har jeg nu lavet denne blog.

Let inspiration

Lad os sammen fokusere på den tid vi bruger, hvad enten det er på familie venner eller bare os selv. Det behøver ikke at være perfekt for at være godt, det skal bare være lavet med hjertet. Og når du så står der og mangler de der lette projekter at gå i gang med, så håber jeg at du kan finde inspiration her på denne livsstilsblog. Her vil du finde projekter der er lette at gå til, ting der ikke tinger en krig at lave, og ting som ikke er for dyre. Og billederne – ja dem har jeg selv taget uden filter eller professionel opstilling.

Velkommen til Glenterne, et sted for alle os der har indset at vi ikke er perfekte.

Du kan også finde glenterne på

Instagram: https://www.instagram.com/glenterne_helle/ og Facebook

Indlægget Velkommen til Glenterne – din livsstilsblog blev først udgivet på Glenterne.