Der sker rigtig meget i verden lige nu, det tror jeg ikke vi kan være uenige om. Men bekymre du dig? Jeg kan ind i mellem godt være bekymret for om 3. verdenskrig er på vej. Det er ikke sådan at, jeg går hele tiden og tænker over det. Men når jeg læser nyheder og ser tv, kan jeg da godt lige tænke, så for s.. nu er det lige ved.
Hvordan forbedrede vi os, og hvor reel er denne tanke? Jeg er lidt i tvivl, jeg synes at der lige nu er så mange foruroligende begivenheder. Bekymringen startede så småt med invaderingen af Ukraine. En magtbegærlig gammel mand, vil have et eftermæle. Nu er der gudhjælpe mig endnu en magtbegærlig gammel mand, der også vil have et eftermæle. Uanset om man er for eller imod, må man da være bekymret. En krig rammer jo alle! Og ja, man kan ikke komme uden om at sidst nævnte mand, har været/ er en god forretningsmand. Han har tjent mange penge. Men det gør jo ikke en god verdensleder.
Er frygten reel?
Jeg ved det ikke. En ”ekspert” har udtalt at man nok mere skal frygte en cyberkrig, og at ud fra regeringens anbefalinger, er det også det man skal forbedre sig på. En cyberkrig kan ramme el- og vandforsyningen, og naturligvis alt der er styret ved hjælp af data. Jeg antager også at det er derfor man skal preppe til 3 dage, og ikke forberede sig på en egentlig krig.
Så hvis du går og spekulerer lidt på, om vi er på vej mod en krig, så er du ikke alene. Det er også okay, at tænke over det en gang imellem. Det må bare ikke tage overhånd. Hold dig til hvad regeringen melder ud, og læs brevet fra beredskabsstyrelsen. Tal eventuelt med andre om dine bekymringer. Jeg er sikker på der er mage som dig og mig.
Min frygt betyder ikke min hverdag er anderledes. Og når Olivia spørger ind til det, så fortælle jeg også at så tosset er han alligevel ikke (håber jeg). For sandheden er, vi ved det jo sådan set ikke. Hvor langt vil han gå i sin iver på at blive endnu mere magtfuld end han er? Hvor meget indflydelse har tosserne ved hans side? Og sådan kan man jo blive ved. Faktum er, vi ved det ikke før det måske sker.
Prepping
Jeg prepper som sagt en smule. Sørger for vi har vand, konserves og tørvarer, så som ris, pasta, mel og sukker og tørgær. Vi har stearinlys og tændstikker. Vi har gasgrill, så vi kan tilberede maden. Comfort food, førstehjælpskasse, power bank. Batterier. Det hele er noget vi altid har, så det er altså ikke en ekstra udgift, hvad man jo også gerne må tænke lidt over.
Hvis du er i tvivl om hvad det er beredskabsstyrelsen anbefaler, så se nedenstående liste. Jeg har tilføjet egne noter, så der står lidt mere end på deres liste.
- Drikkevand (min. 3 liter pr.person) samt vand til evt. kæledyr
- Konserves
- Tørvarer fx ris, pasta, mel og tørgær
- Førstehjælpskasse og nødvendig medicin
- Hygiejne: toiletpapir, hånddesinfektion, bleer og bind
- Tændstikker og stearinlys
- Batterier
- Powerbank
- Lommelygte, evt lanterner
- Nødradio
- Evt. campingkonfor, gasgrill eller lign.
- Comfort food (I en svær tid, skal man ikke undervurdere chokolade)
Vil du læseberedskabsstyrelsens liste så kan du finde den her: https://www.brs.dk/globalassets/brs—beredskabsstyrelsen/dokumenter/krisekommunikation/2024/-tjekliste-.pdf
Men lad os nu holde hoved koldt, og tro på at, vi nok skal komme igennem denne krise. Der er også en dag i morgen.
Kærlig hilsen
Helle
Vil læse flere af mine tanke, så kan du finde dem her:https://glenterne.dk/category/blog/

