Fem gange om ugen er jeg ude at gå tur. Det er altid med musik i ørerne. Det er dog ikke så meget jeg lytter til teksterne, det skal bare sætte tempoet. Et nummer har dog bidt sig fast – Mucki bar med Tobias Rahim. Særlig en linje har sat tankerne i gang. På et tidspunkt synger han: ”alle har tankespind – det skærer i deres krop”.
Af en eller anden årsag, kan jeg ikke slippe den linje. Vi har alle noget vi tænker på, og bekymre os om igennem livet. På nogle tidspunkter i livet er bekymringerne mange, på andre tidspunkter knap så mange og de det fylder måske ikke så meget.
Ofte går vi alene med vores bekymringer, vi skubber dem til side, som ligegyldige eller fjollet. Vi er måske også en smule flove over, nogle af de bekymringer, vi går rundt med. Det er klart at, ikke alle bekymringer fylder lige meget. Nogle er blot flygtige tanker, imens andre kan være virkelig overskuelige.
Lad mig bruge mig selv som eksempel. Jeg tænker meget på hvordan og hvornår mon jeg får et job, og dermed skaber noget indtjening. Det er en meget håndgribelig bekymring, som kan fylde en hel del i hverdagen.
En mindre talt om, er fremtiden for min datter. Når man ser og hører, om de unge i dag, kan man ikke undgå at høre om, alle de farer de unge (måske især piger) kan komme ud for. Så når jeg ser hende gå i skole, så kan jeg godt få en lille klump i halsen, og tænke på, hvordan jeg skal sørge for at give hende den mest sikre fremtid, uden alt for mange bump på vejen. Sandheden er jo, at jeg ikke kan gøre det helt store, andet end at sørger for at hun forhåbentligt for nogle gode værdier og en masse kærlighed med hjemmefra. Denne type bekymring, er nok en anelse mere tabu. Den bliver i hvert fald ofte slået hen, både af mig selv og andre. Det skal du ikke tænke på. Nej nej, det gør jeg heller ikke hele tiden, men tanken strejfer mig da.
Det er kun nogle af de bekymringer jeg går rundt med. Nu er jeg sådan nogenlunde til at fortælle andre, hvad jeg bekymre mig om, men gør alle det? Og spørge vi overhovedet ind til, hvad andre bekymrer sig om? Bruger vi tiden på at lytte når de har lyst til at tale?
Vi kender jo alle den der med, nå hej, hvordan går det? Men hvor mange er klar til at høre svarer? Jeg læste for nyligt om en kvinde der ofte spurgte om netop dette, men hun ville/havde ikke tid til at hører svaret! Jeg blev en anelse irriteret, hvis jeg skal være helt ærlig. Langt de fleste gange for man et standardsvar. Jamen det går fint, eller en eller anden kort version. Men hvad med de gange hvor vi får et ærligt svar? Hat vi virkelig så travlt, at vi ikke har overskud til andre mennesker? Nogle gange kan det redde ens dag, at en anden vil lægge øre til ens bekymringer. Bare det at lytte kan være nok, vi behøver ikke at have en mening. Men det kan betyde utroligt meget, for den person der har brug for at tale – endelig en der vil lytte
Inspireret at Tobias Rahim, og min egen interesse for andre mennesker, er jeg blevet uhyre bevidst om, at lægge øre til hvad andre har brug for at fortælle. Så en dag, tog jeg skridtet videre. Jeg spurgte en person, som jeg ikke kender i privat sammenhængende, men dog ofte ser, om han var ok. Han kiggede først lidt mærkeligt på mig, og jeg fortsatte og sagde noget i stil med at han ikke smilede på samme måde som han plejede. Han blev overrasket og fortalte kun en smule, men takkede men efterfølgende for at have spurgt ind til hvordan han havde det, og for at have lagt mærke til det. Et par dage senere tog han fat i mig. Han takkede mig endnu en gang for at spørge, og denne gang uddybende han lidt, hvad han spekulerede på. Han understregede efterfølgende at det gik bedre nu.
Jeg er glad for, at jeg spurgte, og det har umiddelbart også haft en eller anden påvirkning, på ved kommende jeg spurgte. Jeg brugte ikke særligt meget af min tid, og jeg bilder mig selv ind, at det har haft indflydelse på et andet menneske. Tænk at så lidt, kan gøre en forskel – det er da værd at tænke over.
Vi bekymrer os alle sammenover et eller andet. Vi tænker måske, også over om vi bekymrer os for meget eller for lidt? Men hvor ofte bekymrer vi os, over andre menneskers ”tankespind”? Ofte er det små ting, der bliver meget store, fordi vi ikke får sagt dem højt. Eller også var der måske en venlig sjæl, der kunne hjælpe en ud af en af de bekymringer man går med? Jeg håber jeg selv vil blive bedre til at lytte.
Så tak til Tobias Rahim. Han har med meget få ord, inspireret mig til at være mere åben, over for andre mennesker. Jeg vil lytte, og forvente et ærligt svar når jeg spørger ind til en persons velbefindende.
Hvis du vil vide lidt mere om Tobias Rahim, så kan du finde ham på blandt andet Instagram her:
Tobias Rahim (@tobiasrahim) • Instagram-billeder og -videoer
Håber at du, også vil ligge øre til en anden persons ”Tankespind”.
Kærlig hilsen Helle
Hvis du vil læse mere om mine tanke, så kan du gå ind her: Blog Indlæg Arkiv – Glenterne
Comments