Big Sky

Anmeldelse af Big Skye

Mangler du en spændende serie at se, så skal du se Big Sky. Er du til thrillers, med masser af seriemordere, psykopater og skæve personligheder, så er dette en serie du ikke må gå glip af.

Serie foregår i Montana i USA, hvor man følger seriens 2 hovedpersoner Cassie Dewell og Jenny Hoyt. De er privatdetektiver og skal finde en seriemorder. Seriemorderen er helt klart den bærende rolle i første sæson. Han spilles utroligt godt af Brian Geraghty. Man får lidt vibes a la Norman Bates. Udfordringen synes jeg, er hovedpersonerne. De virker lidt ligegyldige, man er mere interesseret i alle de andre karakterer Her må jeg blandt andet nævne Jesse James, som også spiller utroligt godt, og har en stor rolle i første sæson. Desværre forsvinder hendes karakter i en senere sæson.

Som nævnt, så mangler jeg den der connection, man godt kan have til hovedrolleindehavere i serier, og som ofte gør at vi bliver ved med at følge den. På den anden side, så ville en serie om to kvindelige detektiver, nok være en anelse tam uden. Det bliver lidt bedre med tiden, men jeg mangler stadig den der følelse af, at man vil følge dem i tykt og tyndt. Dermed ikke sagt at de spiller dårligt, det er måske bare historien, der halter lidt omkring de to.

Lidt om handlingen

Nå tilbage til handlingen. I første sæson, skal de som sagt p jagt efter en seriemorder. Man følger på Deweel og Hoyt, men også seriemorderen. Der kommer en del twist undervejs, så man skal altså følge godt med.  Det er ikke en action serie, men nok mere et indblik i folks mentale tilstand, og der er tilsyneladende rigeligt at se til. Det lader til at i Montana er der virkelig mange suspekte personer, og en hel del kriminelle. Det udvikler sig hurtigt til, at handle om mere end denne ene seriemorder, men det skal jeg undlade at fortælle om, da det ligesom er del af serien – fuld af overraskelser.

Serien har indtil videre 3 sæsoner og jeg finder den stadig spændende. Lad mig sige den sådan – den bliver ikke mindre kompliceret med tiden. En ting jeg kan nævne er, at Reba McEntire dukker op i sæson 3. Hende kender du måske fra serien Reba. Hun er typen man nok ikke ville forbinde med en thriller – man bliver glædeligt overrasket. I Sæson dukker Jensen Ackles også op. Ham kender du måske fra Serien Supernaturel. Han spiller sherif Beau, og det gør han således at man føler sympati med ham, og vil gerne se mere. Sherif Beau har dog, ligesom alle andre i serien, en hel bagagefuld af tidligere oplevelser, der spiller en rolle for karakteren. Nu er jeg vild med både Reba McIntyre og Jensen Ackles, så måske er jeg en lille smule farvet af dette? Jeg tror det nu ikke, for senrien fangede mig allerede fra første sæson.

Serien kan streames på Disney+, og vil du læse lidt mere om den, kan du se her: http://Se hele afsnit af Big Sky | Disney+ (disneyplus.com) Jeg personligt håber på en sæson 4!

Vil du læse flere anmeldelser, så læs her: https://glenterne.dk/?s=anmeldelse

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *