Drillenissen

Drillenissen

Igen i år har vi besøg af drillenissen. Det er altid et hit og Olivia vågner meget tidligt næsten hele december. Hun er meget spændt på hvad nissen har fundet på. I år har jeg lavet en liste, så jeg er forberedt, og ikke skal stå og finde på noget hver aften.  De ting der kan forbedredes i forvejen er også gjort. Jeg er nemlig ikke så god til at bruge tid på det om aftenen. Det skal være let og hurtigt.

Hvis du vil have lidt inspiration, kan du kan se listen herunder.

  1. Nissen flytter ind. Har sat navneskilt op. (og en syngende håndsæbe på badeværelset).
  2. Nissen har bundet jakkerne sammen.
  3. Nissen har leget tog med bamserne. De har brugt alle skoene og lavet en tog gennem stuen.
  4. Der er byttet rundt på tandbørste og en gulerod
  5. Nissen har lavet madpakke. En firkantet juledåse har erstattet madkassen. Der er pebernødder og lidt lækkert i madpakken.
  6. Nissen har holdt fest med bamserne. Der ligger bamser, tomme dåser sodavand og slikpapir.
  7. Nissen har lagt en lille gave i en af skoene.
  8. Nissen har bundet alle underbukserne på en snor.
  9. Nissen har læst bøger, så de alle bøgerne ligger ud over det hele.
  10. Har tegnet på spejlet. (læbestift)
  11.  Har leget med en kane i ”sneen”. Så nu ligger der mel og en kane foran nissens dør.
  12. Har lagt pebernødder i både sko og jakkelommer.
  13. Har julepyntet cyklen.
  14. Nissen har pyntet mere op foran sin dør. (fx med dukkehus møbler).
  15. Har pakket iPad ind og givet mere tid.
  16. Har prøvesmagt alle maderne i madpakken, og lagt lidt lækkert i – fx en klementin der er tegnet på.
  17. Har taget billede imens Olivia sover (mini nissehue der ligger i sengen). Har taget foto med telefonen.
  18. Har lagt slikstok i pakkekalenderen i stedet for gave- med spor til hvor den rigtige gave er.
  19. Har pakket madkassen ind.
  20. Har sat julepynt op på hele døren ind til værelset.
  21. Har spist risengrød og har glemt at ryde op efter sig.
  22. Har farvet mælken blå.
  23. Nissen har tegnet. Der ligger tudser og en julemalebog (eller printet ark)
  24. Nissen har lagt et farvel brev og en gave.

Læs også lidt om de tidligere besøg her : 1.december – drillenissen flytter ind – Glenterne

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *