Hjemmelavet sæbe

Vi har prøvet kræfter med hjemmelavet sæbe. Det er en relativ let fornøjelse. Men den er dyr. Man skal lave det, fordi man hygger sig med det og fordi, man kan finde på sin egne kreationer. Det er en relativ dyr hobby. Sæbe masse, farve og dufte er alle dyrere. Derudover skal man også have en eller flere forme. Farve og dufte er ret drøje, så det skal du ikke bruge så meget af. Men sæbe massen er nu  en gang som den er. Vi brugte cirka 50 gram sæbe masse, per sæbe. Så det løber hurtig op. Vi var dog så heldige at have det hele liggende fra tidligere projekter.

Vi havde forskellige dufte: citron, lavendel og rose. Man behøver naturligvis ikke at have så mange forskellige dufte, det var kun fordi vi tilfældigvis havde dem liggende.

Det er som sagt ret let, så hvis du også vil prøve, så kommer her, hvordan vi gjorde.

Kom godt i gang med din hjemmelavet sæbe

Det skal du bruge

  • Sæbe masse
  • sæbeform
  • Sæbefarve
  • Duft

Sådan gør du

Start med at veje lidt af sæbe massen. Vi vejede 100g af, det svarende til 2 håndsæber. Det er klart at, bruger man en anden størrelse form, skal man bruge en anden mængde. Det kan man kun finde ud af på en måde, nemlig ved at prøve sig frem.

Så smeltede vi massen i mikroovnen. Vi brugte et syltetøjsglas. Vi gav det 10 sekunder ad gangen, på næst højeste trin.

Når massen er helt smelte røres farve og duft i. Vi hældte kun et par dråber af duften i, og det er altså for lidt. Der skal nok snare en 5-6 dråber i. Duften er noget stærkere lige når du hælder det i, men når sæbe massen stiver, så forsvinder lidt af duften.

Så hældes massen i formen. Husk at formen skal være helt ren inden brug. Tør den evt. af med sprit inden du bruger den. Så skal massen bare tørre. Det går hurtig, og så er din hjemmelavet sæbe klar till brug. Man kan pakke dem pænt ind og bruge til gaver.

    Rigtig god fornøjelse.

    Vil du se flere ideer, så se med her: https://glenterne.dk/category/krea/

    About the author

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *