Julelys/adventslys af vinglas

Vi har lavet disse fine glas med julepynt. Olivia synes det var så sjovt og ville gerne lave mange flere, men vi skal nu også have plads til at have dem stående. Det hun var mest glad for, var limpistolen. Lige pludselig skulle alt limes. Nu er limpistolen lagt langt væk, for der var ALT der skulle limes, og det blev altså lidt for meget 😉.

Det kræver lidt forberedelse at lave glassene, men når man har alle materialerne, er det let nok at gå til. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Vi har lavet lidt forskellige udgaver, men selve udgangspunktet er ens for dem alle.

Det skal du bruge:

Store vinglas

En limpistol

En hobbykniv

Flamingo

Kunstig sne

Figurer i små størrelser

Evt bånd

Evt Dekorationstape

Skær flamingoen med kniven cirklen skal være lige lidt større en glasset. Brug evt. et glas der er lidt større, til at tegne cirklen op.

Lim figurer fast på flamingoen. Husk at teste at det kan være der, før du limer det fast. Put lidt sne i glasset (der skal meget lidt). Lim kanten på glasset og sæt det sammen med flamingoen. Du kan nu vælge hvad )og om) der skal noget på kanterne af flamingoen. Vi har valgt flere varianter. En er uden pynt, en er med tape, en er med perler på ståltråd (og lidt kunstig sne limet på med glimmerlim), og Olivia har limet vat og perler – og selvfølgelig glimmerlim på hendes.

Vi har bundet sløjfer på, og sat stearinlys på toppen. Sådan de sødeste julelysestager. Vi har så valgt at det er vores adventslys😊

Godfornøjelse.

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *