Jeg er på skolebænken for første gang i mange år, for at få en ny uddannelse. Kurset hedder Digital markedsføring.
Jeg er nervøs
Jeg må sige, at jeg allerede nu er en smule nervøs, især over jeg endnu en gang skal håndtere min eksamensangst. Jeg har været igennem den første dag, og jeg må sig,e jeg er ikke blevet mindre nervøs. En ting er de mange nye ting jeg skal lære. Den næste er at det er gået op for mig, hvor meget arbejde jeg mangler på min blog i forhold til at gøre den til en succes. Nu skal det også lige siges, at jeg jo startede bloggen uden nogen kendskab overhoved, til hverken hjemmesideopbygning, digital markedsføring eller sociale medier. Jo jo bevares, jeg har da en profil på Facebook, men brugte den ikke til andet end at følge med hvad folk spiser og hvor store deres unger er blevet.
Første dag
Allerede efter første dag på skolebænken, er det gået op for mig, hvor meget jeg ikke ved, og hvor meget jeg kan ændre på min blog, og hvor meget viden det kræver for at få besøgende til sin hjemmeside. Jeg vil gerne bruge min hjemme side, til at vise hvad jeg kan i forbindelse med min jobsøgning, så det skal jo helst være godt.
Puha, det skal nok blive godt, men det er lang vej igen.
Da jeg begyndte at fortælle mine omgivelser at jeg skulle læse igen, blev jeg ofte mødt med, nå jamen det er jo heller aldrig for sent at læse videre. Det må jo så være underforstået, at jeg er gammel!? Selvom jeg godt forstår de gode intentioner bag, så gør det mig også en smule bekymret. For hvis jeg allerede nu er gammel når det kommer til uddannelse, hvordan ser det så ud i forhold til at skifte branche? Jeg vil gerne ind for en anden type job end den jeg kommer fra, men hvis jeg allerede nu bliver anset som gammel, så er der godt nok noget af en kamp foran mig, især med den pensionsalder vi har i Danmark.
Så ud over at være nervøs for mit foranstående studie, bekymre jeg mig nu også over min alder og mit fremtidige virke på jobmarked. Ja ja nogle dage er bare bedre end andre, og jeg er sikker på at i morgen er meget bedre, og jeg ser helt lysere på tingene.
Med ønsket om en herlig dag til alle
-Helle

