Mad og Ro ved Stevns fyr

Anmeldelse af Mad og Ro

Vi har været en tur på Cafe Mad og Ro, i store Heddinge. Det ligger lige ved Stevns fyret, så det er oplagt at besøge, hvis man alligevel er på de kanter. Udefra ser det ikke ud af så meget. Det ligner næste lidt sådan et cafeteria, man kunne forvente ligge, ved meget et  ”turistet” sted. Men når man kommer ind, så er det straks noget andet. Det kunne måske have en smule stemning af en lille lokal krostue, tror jeg er det nærmeste jeg kan komme. Og maden minder også om dette.

Små og store portioner

Man kan købe små og store portioner, men lad mig sige med det samme. De små portioner er bestemt ikke små, der er rigeligt af mad og lidt til. Retterne er som sådan meget traditionelle frokostretter. VI var fem personer. Vi smagte henholdsvis mørbradbøf med rugbrød, hakkebøf med rugbrød, brændende kærlighed og stjerneskud. Ingen af os kunne sætte en finger op maden, det var fantastisk. Alt var hjemmelavet, det var simpelthen så godt. Min far kan godt være lidt svær at stille tilfreds, men han var meget begejstret. Det eneste der ærgrede ham, var at det lå så langt væk hjemmefra.  Han vil nemlig rigtig gerne komme igen, da han synes det var rigtig godt. Det synes vi andre bestemt også.

Da jeg først så priserne, så tænkte jeg at det måske var lidt dyrt for et stykke brød med lidt lunt til. Men maden var så god, at jeg har ingen betænkeligheder ved at betale. Så prisen matcher kvalitet.

Her får man god hjemmelavet mad, i så store mængder at alle kan blive mætte. Jeg kan kun anbefale Mad og Ro.

Har man brug for at røre sig lidt bagefter, så kan man jo tage en tur i fyret eller gå en tur langt klinten. Vi var der en dag, det var tåget, men normalt er det udsigten værd. Vi har været på Stevns et par gange, og det er altid besøget værd. Jeg har som sædvanligt glemt at tage billeder, men hvis du googler det, så finder du masser billeder mad og ro – Google-søgning .

Vi giver mad og ro 5 ud af 5 stjerner.

Vil du læse flere anmeldelser, så se med her: Anmeldelser Arkiv – Glenterne

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *