Jeg har haft en rigtig øv dag. Humøret er lavt, motivationen er lav og generelt er jeg ikke på toppen. I går var årsdagen for min mors død, og selvom det er nogle år siden, påvirker det stadig mit humør. Derudover er vejret gråt og trist, og jeg skulle tur op jobcenteret på grund af min jobsituation – eller mangel på samme. Da mit humør ikke er det bedste pt, så var jeg en anelse modløs, da jeg skulle møde op: Vi talte om hvad jeg gør for at søge job, og min sagsbehandler mente jeg gør alt det rigtige, i forhold til at søge. Alligevel eller måske på trods af dette, følte jeg en trang til at hoppe og ned og stampe i gulvet som et lille barn. Jeg følte et øjeblik, at det er urimeligt at jeg kan gøre tingene ”rigtigt”, og alligevel ikke få det ”rigtige resultat. Jeg gjorde det heldigvis ikke, så sagsbehandleren ser mig stadig som en voksen kvinde. Trangen til at være urimelig og barnlig var der dog stadig, for hvorfor skal vi altid handle rimeligt, voksent og modent? Hvis vi bare et kort øjeblik, kunne komme i kontakt med vores barnlige følelser. Hoppe op og ned, stampe i gulvet og være fuldkomment urimelige, bare et kort øjeblik. På den måde kunne følelserne måske komme ud, og vi kan komme videre på en mere konstruktiv måde. Det må prøves!
Stamp i gulvet og smil
Som sagt, så gjort. Jeg var heldigvis alene hjemme, så 3o sekunders barnlig adfærd, og så var jeg over det. Faktisk kom jeg til at smile af mig selv, og kunne godt se at det jeg havde gang i, var en anelse – skal vi sige tosset😊. Men det virkede, humøret blev bedre, og imens jeg sidder og skriver dette, smiler jeg Så lidt fik jeg da udrettet.
Min pointe er, at nogle gange skal vi måske bare gøre hvad vi har lyst til, og ikke tænke så meget over, om vi opfører som voksne modne mennesker. Bare 2 minutters barnlig opførsel, fik vendt min dag, så hvad siger du? Er du klar til at stampe i gulvet som et lille forkælet barn, bare 2 minutter? Vi kan sammen få smilet frem 😊
Kærlig og barnlig hilsen
Helle
