Taknemmelighed til tidligere medarbejdere

I min jagt på at finde et nyt job, blev jeg stillet spørgsmålet: ”Beskriv dig selv med 3 ord. ”  Jeg indrømmer, jeg gik lidt i panik, og endte med at spørge en tidligere medarbejder, om hun kunne hjælpe. Hun var meget hjælpsom og endte med at sende lidt mere end 3 ord, og endda hvorfor hun havde valgt netop disse ord. Nu er det ikke en hemmelighed, at jeg er jobsøgende og har været det et stykke tid. Hendes ord inspirerede mig til at hanke lidt op i mig selv, og lade være med at have ondt af mig selv. Jeg måtte i gang med at finde på en anden type ansøgning, end dem jeg havde sendt tidligere. Så jeg endte med at skrive til lidt flere af mine tidligere medarbejdere og kollegaer. Jeg gik endda til angreb på min Linkedin profil og bad om anbefalinger der (dog ikke med samme held). Egentlig var mine forventninger ikke så høje. I en tid hvor vi har travlt med både familie, karriere, sport og meget andet, så kan det godt være svært at finde tid til ting der ikke er så vigtige – som når fx ens tidligere chef/kollega spørger om en udtalelse.

I første omgang følte jeg min en anelse fjollet, men efterhånden som jeg fik svar, blev jeg glad. Hvor er jeg privilegeret at jeg rent faktisk får svar fra tidligere medarbejdere, som absolut intet har at vinde ved at svare mig.  Mange har jeg ikke talt med i flere år, så tænk at de vil bruge tiden på at hjælpe mig. Ud over at det hjælper mig videre i min ansøgning, har det også øget min selvtillid. For når man søger job efter job og får afslag efter afslag, må jeg indrømme at jeg begyndte at tvivle på mig selv. Har jeg ikke været en god leder? Kan jeg overhoved de ting jeg troede jeg kunne? Gad vide om, folk (læs: tidligere kollegaer og medarbejdere) virkelig mente hvad de sagde da vi arbejdede sammen?  Hold nu op, hvor kan man tage fejl. Folk jeg troede havde glemt alt om mig, har skrevet de pæneste ord. Vi møder alle mennesker, og høre ord som ”vi må også tales ved” eller ”vi ses over en kop kaffe”, men som vi inderste inde godt ved ikke sker. Jeg troede at det var ting som dette jeg havde fået at vide gennem årene. Men, med mindre de bare forsøger at være søde mennesker, så tog jeg grueligt fejl. Jeg har rent faktisk gjort noget godt, endda så godt at de har lyst til at fortælle om det, for nogens vedkommende, mange år efter vi arbejde sammen.

Og det bevæger os hen til min pointe med at skrive. Husk at du som mennesker, men bestemt også som leder, har en vis påvirkning på andre mennesker. Dine handlinger kan få indflydelse langt mere end du aner, og du ved aldrig hvornår du kan få brug for hjælp fra andre.  Din indstilling til andre mennesker kan få betydning længe efter du har mødt dem. Vil de sige noget godt om dig? Har du gjort en forskel?

De ord de har sagt om mig er overvældende, og ud over at jeg er utroligt rørt, har de naturligvis også skabt et nyt spørgsmål. Gør jeg nok for at fortælle andre, hvor godt jeg synes de gør det? Ved du hvor stor indflydelse de har på mit liv? Og hvor meget jeg værdsætter dem? Jeg har lovet mig selv, at det vil jeg gøre meget mere. Det er utroligt hvad et lille venligt ord kan skabe af smil og glæde – man kan virkelig ændre en persons dag, med meget få midler.

Selvom det kan virke grænse over skridende, er dette noget alle burde prøve, men måske især ledere ville have godt af, at høre hvordan tidligere medarbejdere oplevede dem. For mig har det være det rene terapi. Og jeg føler mig en smule ydmyg, tænk at nogen synes jeg fortjener så flotte ord. En af de ting flere af dem har gjort opmærksom på er, hvordan min ledelsesstil har hjulpet dem senere hen både i deres efterfølgende job, men også personligt. Hvordan kan jeg andet end at være evigt taknemmeligt over, at de har brugt tiden på at fortælle mig det.

Jeg føler utrolig taknemmelig over de personer der svarede mig, de har hjulet mig mere end de aner.  Deres flotte ord, har hjulpet mig videre i min tanke proces – og jobsøgning.

Med de bedste tanke om og til ALLE mine tidligere medarbejdere og kollegaer (nå ja og måske en enkelt chef eller to) – I har alle haft en fantastisk påvirkning på mit liv og lært mig meget. Må I alle få et fantastisk liv.

De kærligste hilsner

Helle

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *