Blog om livet

Blog om livet

Savner du ligesom mig et sted hvor du kan finde både opskrifter og kreative ideer du rent faktisk kan lave? Boligideer der ikke koster en formue eller bare indblik i en hverdag, der minder lidt om din?  Det gør jeg! Derfor har jeg lavet en bog om livet. Mit liv vel at mærke, med alt hvad det nu indeholder. Der er inspiration til netop alt det førnævnte, men det er uden filter. Uden professionel hjælp, og ting man også kan finde ud af at lave, selvom man ikke lige er så fiks på hænderne.

Jeg vil gerne være kreativ, jeg vil gerne lave nye opskrifter og så videre. Men det skal være opnåeligt, det skal være til at forstå og det skal ikke være for dyrt. Det er altså lidt svært at finde. For ofte så kommer der en kommentar med, at det er supernemt at lave, men sådan er virkeligheden ikke, når man først går i gang.

Men ved du hvad? Det er faktisk okay, at dit hjem ikke ligner forsiden på et boligmagasin, eller at din mad ikke ser køn ud. Når du laver kreative projekter, behøver det heller ikke at ligne noget der er købt, det er jo ligesom lidt af pointen.

Perfekthedskultur

Vi hører for øjeblikket en masse i nyhederne om perfekthedskultur, for især de unges vedkommende, men det gælder i høj grad også os andre. Vi bruge filtre og forsøger at se anderledes ud end vi gør. Vi forsøger at sikre os et perfekt hjem. Lave sund, økologisk og i den grad hjemmelavet mad, og vi lave håndarbejde som ligner en million… eller gør vi ?

Sandheden er nok, at vi bare gør vores bedste. Vi tager smutveje, og måske er der endda ting vi slet ikke gør, fordi det slet ikke bliver som det jeg har set på nettet. Det er selvfølgelig helt ok. Tag en rugbrødmad til aften med ungerne, og brug i stedet tiden på at male lidt i stedet. Pyt med om det bliver pænt, bare tiden er hyggelig.  Spring rengøringen over en gang i mellem og gå ud i naturen og nyd det. Der er altså ikke særlig mange der dør af, at der er lidt rodet, hvis man kommer på uanmeldt besøg.

I det hele taget, bare gør ting der gør dig glad. For at hjælpe dig lidt på vej, har jeg så denne blog. For at minde dig om, at alting ikke behøver at være perfekt, og give dig nogle ideer og genveje til et lidt lettere liv.

Vil du læse lidt mere om mine tanker om dette, kan du læse med her: https://glenterne.dk/virkeligheden-er-ikke-det-perfekte-instagram-foto/

Jeg ved godt det er ved at være et stykke tiden siden, jeg har lavet bloggen, men jeg ville lige minde dig om det igen.

Så kære dig endnu en gang, velkommen til min blog om livet.

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *