Chokoladekage med mousse og jordbær

Chokoladekage med chokomousse og jordbærskum

Olivia har efterårsferie og regnen styrter ned! Så vi skal finde på noget at lave indendørs, og Olivia ville gerne bage. Nu er det vist ikke nogen hemmelighed, at det der med at bage ikke er min stærke side, så det er klart en udfordring. Men hun ville bage, så det skulle hun have lov til. For ligesom at tilføje lidt ekstra til udfordringen, mener hun, at vi selv skal opfinde en opskrift. ”Æh ja det lyder spændende skat, hvad havde du tænkt dig?”, siger jeg. Jeg går måske en anelse i panik, for vi kan ikke en gang bage en kage efter en opskrift, og nu vil hun helt selv finde på noget? Hun vil lave en chokoladekage med chokolademousse og jordbærskum og jordbær. Okay, det må da være til finde ud af.

Som nævnt flere gange tidligere, så er det med at bage altså ikke min stærke side. Så vi køber de her færdige blandinger, der bare skal hældes ud, til chokoladekagen og chokoladekagecreme der bare skal blandes med mælk. Jordbærcremen laver vi af flødeskum med jordbær syltetøj i.

Kager ender altså med at være let at lave, og Oliva er superstolt. Hun har helt selv bestemt hvordan den skal laves, og hun laver også det meste selv. Hvad der er endnu mere utroligt (når det er os der er i køkkenet) er, at kagen faktisk smager godt.

Skulle du have lyst til at bage mere, så er her en let opskrift på cookies Nem cookies opskrift – Glenterne

Hvis du ligesom os, er til de lidt lette løsninger får du her opskriften på chokoladekagen.

Opskrift på chokoladekage

Det skal du bruge

En chokoladekageblanding

Chokolade kagemousse

Fløde

Jordbær syltetøj

Friske jordbær

  1. Lav chokoladekagen som anvist på pakken. Sørg for at formen ikke er for stor, da kage ikke må blive for lav.
  2. Lav chokolademousse efter anvisningen og stil den i køleskabet.
  3. Når kagen er færdig og kølet af, deles den på tværs, så du får 2 ”bunde”.
  4. Pisk fløden til skum og put herefter jordbærsyltetøj i. Der skal en del i, hvis den skal smage meget af jordbær.
  5. Fordel chokolademousse på den ene kagebund.
  6. læg den anden bund oven på moussen og fordel jordbærcreme ovenpå.
  7. Til sidst pyntes med jordbær. Den kan godt tåle en helt bakke jordbær, så bliver det mere friskt.

Velbekomme

About the author

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *