Nem cookies opskrift

Nem cookies opskrift

Vi har fundet denne nemme opskrift på chokolade cookies. Vi havde en del marcipan og nougat til overs efter julen. Vi spiser ikke så meget konfekt, men det skal være der hvert år, det er en del af julen. Når vi nu ikke laver så meget konfekt, har vi jo en del tilovers, men jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle bruge det til. I min mailboks kommer der en masse mails, fra mail lister jeg har fået tilmeldt mig, og netop som jeg skulle til at slette en af dem, så jeg overskriften – madspild. Mailen kom fra Odense marcipan, så jeg undrede mig lidt og blev nysgerrig. Det må jeg så sige, hatten af for Odense marcipan, for det var netop opskrifter med det man har tilovers fra julen.

Se i øvrigt vores nemme fastelavnsbolle her: Fastelavnsboller – Glenterne

Nem cookies opskrift med chokolade

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg ikke er den store ørn i et køkken, men opskriften var nem, vi havde alle ingredienserne og de tog ikke særlig lang tid at lave. Sagt med andre ord, lige en opskrift efter mit hoved.

Så fredag aftens hygge blev reddet, vi fik lækre varme cookies til vores fredagshygge. Vi syntes alle, at det blev nogle lækre cookies – så det er helt sikkert ikke sidste gang vi laver dem.

Skulle man ikke have lyst til at lave dem alle, så kan man lige rulle resten af dejen sammen til en pølse, put lidt film om, og sætte det i køleskabet. Det holder fint til dagen efter.

Opskrift på chokolade cookies med marcipan

I opskriften står der til cirka 25 stk., vi vil gerne have dem lidt mindre, og så bliver der selvfølgelig lidt flere.

Ingredienser

150 g smør

150 g brun farin

175 g sukker

1 stk. vaniljestang eller cirka 1 tsk vaniljesukker

1 æg

200 g hvedemel

1 tsk bagepulver

125 g groftrevet marcipan

250 g grofthakket chokolade

Sådan gør du

  1. Rør smør  farin, sukker og vanilje  blødt. Rør ægget i, og dernæst hvedemel samt bagepulver.
  2. Tilsæt marcipan samt hakket chokolade og rør det sammen.
  3. Sæt dejen med top, på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 180 grader i varmluftovn, cirka 15 minutter.

Vær opmærksom på at de flyder ud, så de skal ikke presses alt for flade.

Skulle du have lyst til at læse opskriften og se andre fra Odense Marcipan, så kan du se det her: Cookies med marcipan og chokolade (odense-marcipan.dk)

Velbekomme.

About the author

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *