Fredag er lig med fredagshygge, det er det i hvert fald hjemme hos os. Nu er fredagsslik jo hyggeligt nok, men nogle gange må det altså gerne være noget andet. Frugt med chokolade det holder altså! Vi elsker frugt og vi elsker chokolade (hvilket måske forklare hvorfor vi pt har fokus på vægten). Så kombinationen af de to, det er altså bare et stort hit. Det gode ved frugt med chokolade er (ud over det åbenlyse), at det også er noget man gør sammen. Vi sidder sammen som familie og dypper frugten i chokolade og vælger den krymmel man vil have på. Man kan enten lade dem størkne inden man spiser det, eller dyppe det i chokolade og spise det med det samme. Begge dele er altså lige lækre.
Vælg din frugt og krymmel
Når vi laver frugt med chokolade, så har jeg en chokolade smelter hvilket gør det hele lidt nemmere, men man kan naturligvis og smelte chokoladen i et vandbad og holde chokoladen flydende over et fyrfadslys, eller lad det står i vandbadet. Som krymmel kan man vælge lige hvad man har lyst til. Jeg foretrækker nødder og kokos, men man kan jo bruge sine favorit krymmel.
Vi bruger ispinde til bananerne, når de skal køles ned inden, men tandstikker virker fint til formålet, ,især hvis det er mindre stykker. Vi har her brugt banan og jordbær, men kun fantasien sætter grænser. Næste gang skal vi også have ananas, for det smager altså dejligt – også med chokolade på. Vil man forsøge sig med lidt kage i stedet, så har Olivia opfundet denne lette og lækre chokoladekage. Du kan finde opskriften her:
Chokoladekage med chokomousse og jordbærskum – Glenterne
Hvis du vil have lidt inspiration til lidt sundere fredagssnacks så tag eventuelt et kig her: 15 opskrifter på sundt slik og sunde snacks | Samvirke
Rigtig god fornøjelse

