Jeg så en reklame for flødebollefyld, og jeg tænkte straks at det måtte da være en god og let ide for Olivia og mig at lave. Altså helt ærligt, hvor svært kan det være? Jeg inviterede min veninde Pernille til at hjælpe os, hun har trods alt lidt mere erfaring med at bage.
Vi gik straks i gang, ikke noget med lige at google hvordan man rent faktisk laver flødeboller, for – hvor svært kan det være? Nogle færdigkøbte bunde, noget skum der lige skulle blandes og noget smeltet chokolade, hvor galt kunne det gå?
Vi fik lavet de forskellige ingredienser, nemt og let. Skummen kom på bundene, måske ikke det kønneste, og Olivia ramte måske også lidt ved siden af bundene, men de havde da nogenlunde form som flødeboller – altså hvis flødeboller ligner små fordelingshatte (Harry Potter style). . Det stoppede os ikke, vi fik dyppet dem i chokolade, og det er så her vi må indse at, flødeboller, bliver vi aldrig gode til at lave. De ligner, ja jeg ved ikke hvad de ligner, men flødeboller ligner det ikke.
Samvær og hygge
Det vi fik ud af det (udover nogle meget mærkelige flødeklatter), var en masse hygge og samvær og naturligvis en masse grin. Vi hyggede os meget over vore flødeboller, og selvom de ikke blev kønneste, så kunne de da spises. Indrømmet, det var nok både første og sidste gang vi laver flødeboller, men forhåbentligt ikke sidste gang, i går i køkkenet og laver skøre ting. For selvom resultatet ikke er det bedste, så er den tid vi bruger sammen skøn. Vi griner og hygger os, og har en fælles oplevelse. I disse tider med kan det godt være svært, at få børnene (og måske os selv) væk fra telefoner og iPads, så det gælder om at værdsætte de små øjeblikke, også selvom det betyder at lave de grimmeste flødeboller man kan forestille sig – for de er lavet med kærlighed.
