Hjemmelavede medaljer

Det er vist ingen hemmelighed at hjemme hos os der kan vi godt lide at bage. Eller det vil sige min søde veninde Pernille og min datter, kan godt lide at bage 😊. Vores naboer synes også det er fantastisk da man altså ikke kan lave små portioner. Denne gang lavede de medaljer – Olivia ville gerne lave dem, da hun havde set dem hos en bager og synes de så lækre ud. Hun ville have dem med jordbærskum og kagecreme i, så sådan blev det.  Tiden i køkkenet er vigtig for os, det er en måde at være sammen på – uden iPads og telefoner. Vi hygger og griner og Olivia nyder at være i centrum, og får fornemmelsen af at være en stor pige, fordi hun får lov til at lave det hele. Det betyder ret meget for piger i den alder. I sidste ende betyder det ikke noget hvordan det ser ud, det vigtige er at vi har brugt tiden sammen, og vi får talt og grint sammen. Man får langt mere ud af en 8-årig pige, når man hygge sig, end hvis man bare spørger når de kommer hjem fra skole. Kender du ikke det? ”Hvordan din dag i skolen?” Oliva: ”Det kan jeg ikke huske”. Standard svar hjemme hos os. Når vi er sammen i køkkenet, eller spiller brætspil, så kan hun pludselig huske en hel masse. Så vi nyder vores dage i køkkenet. Skulle du have lyst til at lave os kunsten efter, kommer opskirften her.

Det skal du bruge:

Til bundene

100 gr hvedemel (+ ekstra til udrulning)

50 gr flormelis

1 tsk vaniljesukker

60 gr koldt smør

1 æggeblomme

Fyld/Pynt

½ l piskefløde

1 pk lagkagecreme

Sødmælk efter ansvisning på pakke med kagecreme.

Jordbærsyltetøj

Flormelis

Evt. chokoladestænger

Sådan gør du:

  • Kom hvedemel, flormelis og vaniljesukker i en skål og smuldr smørret heri.
  • Saml dejen med æggeblommen til en glat og fast dej. Pak den i husholdningfilm og lad den hvile på køl i ca 30 minutter.
  • Udrul den afkølede mørdej til en tykkelse på ca. 2 mm på et meldrysset køkkenbord.
  • Udstik 12 runde kager med en udstikker eller et glas på ca 8 cm i diameter og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag kagerne ved 200 °C (alm ovnfunktion) i ca 10 minutter, indtil de er let gyldne. Lad dem herefter afkøle på ovnristen.
  • Lav kagecreme efter anvisning på pakken.
  • Pisk fløden og rør syltetøj i efter smag
  • Lav glasur af flormelis og pynt halvdelen af medaljerne
  • Den anden halvdel fyldes med creme og flødeskum
  • Saml medaljerne og pynt evt med ekstra skum og chokolade

Velbekomme

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *