Der var meget travlt da vi var der, så det var svært at få plads. Det trækker lidt ned, at det er så svært at finde et sted at sidde. Der var rigtig mange mennesker, og en del gik lidt forgæves med hensyn til siddepladser.

Vi skulle bestille på nogle standere, som man jo efterhånden skal alle steder, jeg tro dog godt at man kunne bestille ved kassen. Nå men vi fik bestilt, og så ventede vi ellers. Og vi ventede og vi ventede. Det skal siges at der var en opmærksom person blandt personalet, for han kom hen og spurgte hvad vi havde bestilt, for han synes vi havde ventet. Han fik vores nummer, gik herefter op og sagde det til dem der lavede maden, og så gik det stærkt. Godt observeret af den unge mand.

Pizzaerne havde et lidt andet fyld end man er vant til. Allerede det gør stedet mere spændende. Man ender næsten altid med at vælge det samme, men her er udvalget anderledes, hvilket gør at ens valg også bliver anderledes.

Olivia var ikke så modig, så det blev en pepperoni pizza. Peter og jeg prøvede dog hver vores stærke pizzaer. Min med kylling, Peters med oksekød.  De var stærke uden at være for stærke. Der var karrydressing på min. Noget jeg normalt ikke er så glad for, men her smagte det godt. Normalt er jeg heller ikke så meget for hvidløg på min pizza, men igen – her smagte det godt. Slet ikke for meget.

Hvad trækker ned?

Det gør selve stedet. Det var altså ikke et særligt hyggeligt sted. Det kunne være en helt anden oplevelse, hvis det var lidt mere hyggeligt, lidt mere restaurantagtigt. Det kan de godt slippe afsted med, da priserne også er noget højere end vi er vant til her i området.

Travlheden er selvfølgelig en god indikator på at det er gode pizzaer. Her gjorde det dog at det ikke var en særlig god oplevelse at sidde i selv é ”restauranten.

Drikkevarerne var Harboe, og der bliver jeg altså nærig. Jeg giver bare ikke overpris for en Harboe sodavand!

Pizzaerne var derimod virkelig gode og personalet virkeligt søde og hjælpsomme.

Så Pizzaerne kan anbefales, men jeg vil nok tage dem med hjem næste gang.

SÅ de ender altså med 3 ud af 5 stjerner, da jeg vurderer hele oplevelsen.

Vil du læse andre anmeldelser, så kan de se her: https://glenterne.dk/category/anmeldelser/

Indlægget Anmeldelse Pops pizza i Ishøj blev først udgivet på Glenterne.

Nå det så er sagt, så er jeg stadig taknemmelig. Det kan godt være at der er kortere behandlingstider i andre dele af verdenen, men mange af dem skal også betale selv. Det sætter jeg stor pris på, ikke er tilfældet her. Jeg er heller ikke sikker på, at lige så mange mennesker, ville tage imod tilbuddet, hvis de selv skulle betale.

Tag imod tilbuddet

Jeg er med på, at det ikke kun er i Danmark at vi får tilbudt disse undersøgelser, men det er nu en gang her jeg bor. Og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, hvordan mennesker i USA har det i disse tider. Vi kan jo ikke undgå at høre om dem for øjeblikket. De har ikke samme privilegier som vi har. Det samme gør sig gældende for en del andre lande. Så denne gang er jeg taknemmelig for, hvor jeg bor. Uanset at jeg skal vente op imod 21 dage, på at få mit prøvesvar. Det kan jeg acceptere.

Ja jeg har været til en undersøgelse for brystkræft, og det er fordi jeg har taget imod tilbuddet. Jeg anbefaler a du gør det samme. Har du ikke nået en alder, hvor du får det tilbud, så læs her, hvad du selv kan gøre: https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/undersoegelser-diagnose/selvundersoegelse/

Og husk at tage imod de tilbud du får. Det koster dig kun lidt tid, og kan potentielt redde liv.

Kærlig hilsen

Helle

Indlægget Undersøgelse for brystkræft blev først udgivet på Glenterne.

Hvordan forbedrede vi os, og hvor reel er denne tanke? Jeg er lidt i tvivl, jeg synes at der lige nu er så mange foruroligende begivenheder. Bekymringen startede så småt med invaderingen af Ukraine. En magtbegærlig gammel mand, vil have et eftermæle. Nu er der gudhjælpe mig endnu en magtbegærlig gammel mand, der også vil have et eftermæle. Uanset om man er for eller imod, må man da være bekymret. En krig rammer jo alle! Og ja, man kan ikke komme uden om at sidst nævnte mand, har været/ er en god forretningsmand. Han har tjent mange penge. Men det gør jo ikke en god verdensleder.

Er frygten reel?

Jeg ved det ikke. En ”ekspert” har udtalt at man nok mere skal frygte en cyberkrig, og at ud fra regeringens anbefalinger, er det også det man skal forbedre sig på. En cyberkrig kan ramme el- og vandforsyningen, og naturligvis alt der er styret ved hjælp af data. Jeg antager også at det er derfor man skal preppe til 3 dage, og ikke forberede sig på en egentlig krig.

Så hvis du går og spekulerer lidt på, om vi er på vej mod en krig, så er du ikke alene. Det er også okay, at tænke over det en gang imellem. Det må bare ikke tage overhånd. Hold dig til hvad regeringen melder ud, og læs brevet fra beredskabsstyrelsen. Tal eventuelt med andre om dine bekymringer. Jeg er sikker på der er mage som dig og mig.

Min frygt betyder ikke min hverdag er anderledes. Og når Olivia spørger ind til det, så fortælle jeg også at så tosset er han alligevel ikke (håber jeg). For sandheden er, vi ved det jo sådan set ikke. Hvor langt vil han gå i sin iver på at blive endnu mere magtfuld end han er? Hvor meget indflydelse har tosserne ved hans side? Og sådan kan man jo blive ved. Faktum er, vi ved det ikke før det måske sker.

Prepping

Jeg prepper som sagt en smule. Sørger for vi har vand, konserves og tørvarer, så som ris, pasta, mel og sukker og tørgær. Vi har stearinlys og tændstikker. Vi har gasgrill, så vi kan tilberede maden. Comfort food, førstehjælpskasse, power bank. Batterier. Det hele er noget vi altid har, så det er altså ikke en ekstra udgift, hvad man jo også gerne må tænke lidt over.

Hvis du er i tvivl om hvad det er beredskabsstyrelsen anbefaler, så se nedenstående liste. Jeg har tilføjet egne noter, så der står lidt mere end på deres liste.

• Drikkevand (min. 3 liter pr.person) samt vand til evt. kæledyr
• Konserves
• Tørvarer fx ris, pasta, mel og tørgær
• Førstehjælpskasse og nødvendig medicin
• Hygiejne: toiletpapir, hånddesinfektion, bleer og bind
• Tændstikker og stearinlys
• Batterier
• Powerbank
• Lommelygte, evt lanterner
• Nødradio
• Evt. campingkonfor, gasgrill eller lign.
• Comfort food (I en svær tid, skal man ikke undervurdere chokolade)

Vil du læseberedskabsstyrelsens liste så kan du finde den her: https://www.brs.dk/globalassets/brs—beredskabsstyrelsen/dokumenter/krisekommunikation/2024/-tjekliste-.pdf

Men lad os nu holde hoved koldt, og tro på at, vi nok skal komme igennem denne krise. Der er også en dag i morgen.

Kærlig hilsen

Helle

Vil læse flere af mine tanke, så kan du finde dem her:https://glenterne.dk/category/blog/

Indlægget Kommer 3. verdenskrig ? blev først udgivet på Glenterne.

Pris var cirka 100 kr. også for børn, og varede cirka en time. Da vi læste op på det, stod der at det tog cirka 45 minutter, så den del skuffede ikke.

På The tubes hjemmeside, står der at det er en fordybende oplevelse og et interaktivt museum. Lad os nu bare kalde det for hvad det er: et sted man kan tage sjove billeder til sine SoMe medier. Man skal være aktiv, det er rigtig nok, men jeg vil nok mere kalde det for en legeplads end et museum. Det er nok mest et definitionsspørgsmål. Men en hyggelig og sjov legeplads, det er det.  Hvorom alting er, man skal synes det er sjovt at tage fotos, ellers bliver man nok hurtigt skuffet. Det er nok ikke et sted man skal tage sine gamle bedste forældre med, da det godt være svært at komme igennem et par steder. Jeg er heller ikke sikker på, at det er deres ide om et museum.

Børnene elskede det

Jeg er ikke sikker på jeg ville tage mindre børn med. Stedet er nok mest fra præteenager alderen. børn vi havde med var 11 år gamle. Og de elskede det. Men de er også i en alder hvor ethvert tidspunkt, er det rigtige tidspunkt til et fotoshoot.

Hvad skulle der til for at få 5 stjerner. Jeg ved det faktisk ikke, måske at der var flere ting at se på/prøve. Og måske lidt mere wauw effekt.

Som det er med mange af de her fotoshoot steder, så er en tur nok. Man har taget de billeder der skal tages, og så mange muligheder er der heller ikke. Dermed ikke sagt, at det ikke var penge værd. Pris kontra indhold og længde passede meget fint sammen, så det kan man ikke være utilfreds med.

Har man en time, så kan det altså godt anbefales at tage en tur på The Tube.  Rigtig god fornøjelse.

Vi giver 4 ud af 5 stjerner

Vil du læse flere anmeldelser, så se med her: https://glenterne.dk/category/anmeldelser/

Indlægget The Tube i København blev først udgivet på Glenterne.

Olivias drømme for 2025

Jeg lavede stjerne til hende, og hun fik skrevet nogle håb og drømme ned for året 2025. Der var særligt et af disse ønsker, der gjorde mig en anelse urolig. Hun havde skrevet: ”at blive tynd”. Jeg blev forskrækket og der var tusind af tanker der løb gennem mit hoved.

 I stedet for at tage en snak med hende der, i nytårslarmen, valgte jeg at, tage snakken på et andet tidspunkt. Jeg havde også brug for at tænke det igennem og hvordan jeg skulle gribe det an.

En god snak

Efter et par dage var vi ude at gå en tur, og Olivia var i godt humør og meget snakkesalig. Derfor tænkte jeg, at nu var et godt tidspunkt at spørge ind til hendes tanker. Det viste sig at det med at være tynd, ikke var så slemt endda. Hun havde ikke skøre tanker om hvordan hendes krop skulle se ud. Hun var heller ikke blevet moppet, grundet hendes overvægt. Hun ville bare gerne stoppe med at tage på, og synes at nogle ting bare ville være lettere, hvis ikke hun var ”tyk”.  ”Men altså mor, jeg ser ud som jeg gør, jeg skal bare være mere aktiv og spise sundere. Det er det hele.”

 Hendes reaktion var fornuftig og jeg har siden, været meget opmærksom på hendes adfærd. Der er intet der tyder på, at hun skulle være på vej ud af et sidespor, hvad angår kropsidelaer og mad. Så det gjorde mig glad. Nu skal vi så bare tale lidt om, hvad man kan gøre , for at biive i bedre form og have et ”sundt”forhold til mad.

Mine bekymringer

Jeg skal ærligt indrømme, jeg næsten dagligt er bekymret for om hun er bliver drillet i skolen. Hun er lidt buttet, og det ved jeg godt kan give nogle udfordringer, hvis man ikke har de ”rigtige” kammerater. Derudover er der mange på de sociale medier, der kan give de forkerte forventninger til hvordan man skal se ud, så man kan – især som ungt menneske, blive let påvirket. 

Hvordan forhindrer vi det?

En af de ting jeg forsøger mig med er, at der ikke er nogen ting, vi ikke må tale om. Det er ikke sikkert jeg har alle svarende, men jeg bliver i hvert fald ikke vred og/eller skælder ud.  Jeg forsøger så vidt muligt at skabe et trygt rum, hvor det er muligt at tale om det meste. Jeg må ind i mellem love, ikke at tale med andre om det med noget, for hun synes et eller andet er flovt. Det tænker jeg, at de fleste teenagere gennemgår, og det ikke bare er hende.  Noget vi taler ofte om, er at det ikke er vigtigt om man er tyk eller tynd, mørk eller lys, har kort eller langt hår osv. Alle er forskellige, og skal være det, ellers ville det være en kedelig og uinspirerende verden vi lever i.

Derud over tale vi sundhed, frem for størrelse.  Hvorfor er det sundt at veje alt for meget? Alt sammen med måde, så det ikke fylder for meget i vores hverdag.

Det skal lige siges, at der stadig er masser af plads til fredagsslik og ”usund” mad.

Indlægget At blive tynd blev først udgivet på Glenterne.

Første gang – Jens

Første gang var vi meget unge, som i MEGET unge. Vi valgte at flytte sammen trods vores meget unge alder, og vi blev også advaret af flere. Men stædig er man jo.

I løbet af vores ret kort tid sammen, mødte vi naturligvis hinandens venner. Blandt andet en ekskæreste til min daværende kæreste. Lad os for nemhedens skyld, efterfølgende kalder ham for Jens. Efter et stykke tid, fornemmede jeg at jens og hans ekskæreste, ikke blot var venner. De var utroligt tætte. Og ja jeg begyndte at blive jaloux og gjorde opmærksom på, at nogle af de ting, de foretog sig nok ikke var helt uden følelser. Jeg blev kaldt urimelig og gjort opmærksom på at de kun var venner. Jeg var sikker i min sag, og reagerede den gang nok temmelig umodent. Jeg blev temmelig udadreagerende og sikkert både ubehagelig og pinlig.

Hvor om alting er, så endt vores forhold naturligvis, og jeg behøver vel ikke at fortælle at som jeg flyttede ud, flyttede hun ind. Faktisk var det sådan, da vi skulle dele vores ting, havde hun allerede peget på nogle ting hun gerne ville have. Det var en lille smule chokerede, selvom jeg jo godt vidste de var sammen. Jeg kom heldigvis videre, selvom jeg dengang reagerede som man nu gør når, man stadig er tæt på teenage alderen.

Anden gang – Kristian

Ikke så mange år senere, flyttede jeg sammen med en ny kæreste, ham kan vi kalde Kristian. Efter vi blev færdige med vores uddannelser, startede Kristian i job hvor han naturligvis havde en masse kollegaer. Efter et stykke tid, fik jeg igen denne knugende fornemmelse at noget var forkert. Jeg stillede spørgsmål, og fik samme svar: “Vi er bare venner/kollegaer”.

Denne gang reagerede jeg lidt anderledes. Jeg tænkte mere over tingene. Jeg overvejede om jeg tog fejl. Mærkede efter og så videre. Prøvede måske at spørge lidt ind, og se om vi havde noget, vi skulle tale om eller arbejde med. Alt imens tiden gik. Ja du kan jo nok godt regne ud hvad der skete. En dag fik han taget sig sammen, og gjorde det forbi. Og ganske rigtig var de to nu kærester.

Denne gang havde jeg forsøgt at analyser mig selv, ikke blive hysterisk og række ud. Jeg var blevet ældre, jeg blev stadig såret, men denne gang, følte jeg dog mindre at det var min skyld.

Er det min skyld?

Hvorfor fortæller jeg dig dette? Fordi at ved at skrive den sidste blog, fik det mig til at tænke over min egen fortid. Men også om vi selv bidrager til at tingene går som de går. Hvis jeg i eksemplet med Jens, ikke havde reageret så voldsomt, havde han så ikke rent i armene på hende? Og i filfældet med Kristian, ville han været gået til hende, hvis jeg ikke havde stillet spørgsmål? Umiddelbart ville jeg sige ja til begge, tingene vil have være sket uanset hvad. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at jeg kunne have forhindret det. Med mindre, og så er vi der igen. At vi havde været fuldstændige ærlige for hinanden. Men det kræver mod tror jeg.

At sige til sin mand/kone/kæreste, at jeg føler mig tiltrukket af et andet mennesker. For det er jo ikke ensbetydende med at man er ved at gå fra hinanden, men det kan konsekvensen blive- også selv om man er ærlig. Men er man ærlig så giver man da i det mindste hinanden chancen. Det kræver også mod det modsatte. At sige højt, jeg er jaloux på hende/ham, og måske uden årsag. Hvad gør vi?  Her tror jeg det er vigtig at man respekterer hinandens følelser, uanset hvor ondt det gør. For hvis begge parter er enige, og gerne vil hinanden, så tror jeg også de nok skal finde ud af det. Udfordringen kan være, at man ikke en gang har indrømmet ”sine fejl” overfor sig selv, og så er det nok lidt op ad bakke.

Konklusionen

Der var flere ting, jeg ville med dette blogindlæg. For det første min egne løgne, hvad løgne kan gøre og om vi selv er skyld i at andre lyver. Så kom jeg til at tænke på, i forbindelse med ovenstående: hvorfor lyver vi, og hvad opnår vi både ved at lyve og ved at fortælle sandheden, også når den er svær. Jeg er kommet frem til, at jeg ikke mener at være skyld i de gange jeg har været udsat for utroskab. Jeg gav rigelig mulighed for at være ærlig. Her må man selv tage ansvar, nøjagtig som jeg selv må tage ansvar for mine handlinger. Kunne tingene havde været anderledes, hvis vi havde været ærlige fra start? Det er jo svært at vide i disse tilfælde. Det er svært at forudsige. Men jeg vil håbe at andre, vil have mode til at være ærlige i deres forhold, og at jeg selv er blevet klogere med årene og erfaringen.

Hvorfor lyver vi om utroskab og hvorfor er vi utro? Den del skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg har læst lidt om det her

Utroskab – Hvor går grænsen og hvordan kommer I videre ← (majwismann.dk)

Hun har mange bud, og måske det kan hjælpe dig/jer hvis I sidder i en situation, hvor der skal lidt hjælp til, inden det er for sent.

Så hvad er det jeg er kommet frem til? At gennem mit liv, har jeg gjort dumme ting, men jeg har også oplevet på egen krop, hvor sårende det kan være. Jeg tror man kan redde meget (men ikke alt) ved at være ærlig. Løgne, også overfor en selv, er kun ens eget ansvar, men konsekvenserne kan være store for andre. Vores ungdom definerer ikke hvem vi er i dag, men er en del af rejsen. VI er forhåbentligt blevet klogere og lært en masse. Jeg håber i hvert fald, at jeg har.

Indlægget Løgne og utroskab blev først udgivet på Glenterne.

Utroskab og flirt

Nå men en ting ad gangen.

Det første og nok den mange desværre kan nikke genkendende til, er løgne i forholdet. Jeg har igennem de seneste par år, mødt en masse mennesker. Jeg vil ikke kalde dem mine venner, måske dårligt nok bekendtskaber, men af en eller anden årsag, hat de alligevel åbnet op. Og her var utroskab et emne. Nogle havde selv været utro, andre været den part man havde været utro overfor, og andre en ”uskyldig ” flirt på jobbet, der jo ikke betyder noget! Fælles for alle var og det at skulle leve med løgnen. Uanset om man var den der havde løget, eller den der var løget overfor. Undtagelsen var måske kontorflirten, men den vender jeg tilbage til.

Er det ok at lyve?

At skulle leve med løgnen, og den dermed manglende tillid fylder meget hos alle involverede i ovenstående sager. Det tror jeg vi alle er klar over. Så det vil jeg ikkERe gå så meget ind i. Det er alle de ”mindre” løgne i vores liv. Hvor går grænsen? Er der en grænse? Og hvordan lærer vi vores børn det)?

 Det fleste ville nok svare, hvis de blev spurgt: der er ingen løgne der er ok. Men når vi så graver dybere ned, så tror jeg vi vil indse, at vi i en eller anden sammenhæng nok bruger løgnen lidt alligevel.

For eksempel, en bekendt har en kontorkæreste/mand. Hun mener det ganske uskyldigt, og lidt som en joke. Og det kan det da sikkert også være. Men når man udenfor jobbet også skriver beskeder til hinanden, stadig ”uskyldige” beskeder, som for eksempel. ”Hej søde, er du klar til mødet i morgen. Jeg er sikker på at vi har styr på det”, eller” godmorgen søde, er du klar til job?” Meget uskyldige beskeder mente kvinden, men havde alligevel ikke fortalt det til sin partner. Hvorfor ikke? Hun sagde at hun ikke havde løget, hun havde bare ikke fortalt om dem. Men hvad med hendes partner, når og hvis han fandt ud af det? Ville han se det lige så uskyldigt? Og når vi kom længere ind i snakken, var det måske også et par tilfældige møde, hun ikke lige havde informeret om. Der ligger jo ikke noget i det, som hun sagde. Vi har jo ikke sex. Som om at, det dermed var afgjort.

Definition på en løgn

I den forbindelse vil jeg lige dele noget jeg fandt på nettet. Jeg faldt over en artikel skrevet af Anne Stokkebæk. Hun skriver blandt andet dette:

Utroskab involverer ofte et eller flere af følgende elementer:

• At man har stærk interesse og energi rettet mod en anden.
• At man er fortrolig med en anden potentiel partner, og deler ting, man ikke deler med sin partner, bl.a. om ens parforhold og dets problemer.
• Hemmeligholdelse, fortielser og løgne overfor partneren.

I tilfældet med ”kontorflirten”, så ved jeg ikke hvordan historien endte, men efter min bedste overbevisning, så er det i dette tilfælde, ikke en lille hvid løgn, men en løgn der kan ende med at såre en masse mennesker, og potentielt ødelægge hele familier.

Hvis du vil læse hele artiklen af Anne Stokkebæk kan du finde den her: https://41599809.dk/utroskab-9

Hvide løgne

Men hvad så med små hvide løgne. Er de ok? Vi har sikkert løget om noget mad vi har fået, nej hvor er det lækkert (det manglede bare lige lidt krydderier). Eller afbuddet til et socialt arrangement, som måske kun er en del af sandheden, hvis man virkelig ville, kunne man måske godt komme. Her lyver vi i nogen grad, for at beskytte andre. Vi vil ikke såre dem, og er det virkeligt nødvendigt at fortælle at vi ikke rigtig kan lide deres mad? Eller måske til jobsamtalen, hvor man pynter lidt på, hvor dygtig man lige er?

Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg synes disse løgne er ok. Men det synes jeg vel i et vist omfang, for jeg har gjort det, og gør det helt sikkert igen. I nogle tilfælde, kan der jo også være tale om en smagssag, for eksempel i tilfældet med maden. Så er det nødvendigt at sige at der mangler krydderier?

Hvad lærer vi vores børn?

Tilbage til hvad vi lære vores børn. Min datter havde noget hun var inviteret til, men ikke rigtig havde lyst til. Ikke fordi der var nogen særlig årsag, hun var bare fyldt op af oplevelser. Hun havde dog ikke lyst til at sige nej, og dermed sårer personen hun skulle sige nej til. For det var hun jo ikke ude på, og hun var overbevist om, at udfaldet ville blive at personen blev såret. Også selv det absolut intet havde noget med denne person at gøre, men oprigtig var et spørgsmål om, at det hele bare var blevet for meget. I dette tilfælde sagde jeg, nå jamen vi skal for resten noget den dag, så du kan ikke rigtig alligevel. Vi vidste begge at det var løgn, men det hjalp hende i situationen. Men hjalp jeg hende ved at vise at jeg synes det er ok at lyve? Jeg er kommet lidt i tvivl, og vi har haft nogle snakke om at lyve. Og vi får helt sikkert også flere. Både af den lidt mere alvorlige slags (hun nærmer sig teenagealderen, så jeg tænker der kommer lidt der) og den lidt mere ”uskyldige” om knap så selviske løgne.

Grænser

SÅ hvor går grænsen? For mig handler det nok netop mest om, hvem skader jeg ved min løgn? Ville jeg, hvis presset til det, kunne stå ved hvorfor jeg løgn, uden at det ville skabe alt for store og alvorlige problemer? Hvis ja, så er det ikke en løgn jeg ligger søvnløs over. Nu vil jeg dog understrege, at jeg i rigtig høj grad forsøger at holde mig til sandheden. Også når det gælder andres mad, og årsager til afbud, hvordan den nye kjole ser ud osv. osv. Der er nemlig mange måder at sige sandheden på. Nå nu vil jeg til et arrangement, som jeg ikke havde lyst til at går til, men som jeg ikke kunne finde på en lille hvid løgn til:-).

Jeg håber du har fået lidt at tænke over, og hvor går grænsen for dig?

Indlægget Løgne blev først udgivet på Glenterne.

Jeg havde nok forestillet mig, noget andet – eller måske mere? I hvert fald var jeg en anelse skuffet. Jeg tror det er fordi, at de fokuserer på kunst i beskrivelse, og der havde jeg nok en anden opfattelse af kunst. En del af rummene fungerede godt. Der fik man en oplevelse i en eller anden form, og Olivia hyggede sig og grinte. Men der var altså også et par stykker, hvor man gik ind og havde det knap så sjovt – altså som voksen. For Olivia var oplevelsen en anden, men det vender jeg tilbage til.

Man skal være opmærksom på at der er meget varmt, og der kan være lidt kø til de enkelte rum. Især en af de sidste rum, måtte vi stå en del i kø til. Nok fordi, at de andre rum var ret hurtigt overstået.

Jeg synes at det er et sted, hvor når man først har været der, kommer man ikke igen. I forholdet pris/oplevelse er det simpelthen for dyrt. I hvert fald når man er 3 voksne af sted og kun et barn. Hvis man som voksen er mere legebarn, så kan det være det er sjovere, men det er et museum for børn, og knap så meget for voksen. Det skal dog nævnes, at der altså var et par af rummene der var meget sjove, så havde man flere oplevelser med, så kunne jeg godt finde på at komme igen.

Et barns anmeldelse

Men det var set ud fra et voksens synspunkt, så hvad siger min datter? Hun er 11 år, og jeg tænker det er en god ide at få hendes input, så here goes. Du kan også findes hendes video på youtube: olivia om Ikono (youtube.com)

Hun synes det er flot, at der er meget flot, og man kan være aktiv i rummene. De rum hun husker bedst, er klart de rum, hvor man er mest aktiv. Hun vil gerne komme igen, men der er andre steder hun hellere vil hen.

Så alt i alt, jo det er da et besøg værd, men vi ville nok komme mere, hvis det var billigere.

Hvis du vil have lidt mere inspiration til sommerferien, så se med her: Ferie og turer Arkiv – Glenterne

Indlægget Anmeldelse Ikono i København blev først udgivet på Glenterne.

Savner du lidt tid og struktur i hverdagen? Så er det måske en god ide med to-do lister. Det hjælper mig igennem hverdagen, og jeg får lavet en del mere, end da jeg ikke brugte lister. Jeg har lister til mange ting, men det er lidt en smagssag hvor mange man kan overskue, og hvor struktureret man har behov for at være. Jeg har en notesbog fyldt med lister. Samtidig bruger jeg den som kalender, så jeg har overblik over det hele samlet.

Lister kan skabe struktur, hvis ellers du bruger dem ”rigtigt”. Det vigtige er, at bruge dem du kan overskue, og så i øvrigt ikke have for mange punkter på listerne – i hvert fald ikke til at starte med. Du får et klart overblik over, hvad det er du vil nå- Det kan være på daglig, uge- eller månedsbasis. Det må du prøve dig lidt frem til. Jeg har nogle på uger og nogle måneder. Er der noget der skal laves på en bestemt dag, så står det i kalenderdelen.

Her får du nogle eksempler på mine lister, og hvordan de fungere.

Rengøring

Det kan godt være svært at overskue hvor meget man skal lave og hvor ofte. Jeg har lavet disse skemaer. Det er ikke alting der skal laves hver uge, og dem der ikke skal det, farver jeg bare mørke.  Det giver mig et nem overblik over hvad jeg skal lave, og om der lige skal gøres plads til lidt ekstra rengøring en af dagene. Det er nu ret tilfredsstillende, når man kan se krydser hele vejen.

Selfcare

En af de ting, jeg godt kan lide at have styr på er, mine ”skønhedsrutiner”. Ud over at det er rart at have styr på om man nu har fået lavet en hårkur denne måned, så har jeg fundet ud af, at jeg rent faktisk får sat tid af, hver måned til at bruge tid på mig selv. Det gjorde jeg ikke før, når det var overladt til tilfældigheder, om man lige fik lidt tid til sig selv.

Motion

Øh, ja motion er ikke min stærke side, og jeg må med skam meddele, at denne er den jeg har sværest ved at få udfyldt. Det hjælper dog, når jeg kan se, at jeg ikke engang får lukket mine aktivitetscirkler (på mit ur). Det giver mig lyst til at gøre noget ved det, i stedet for bare at skyde det til i morgen.

To-do-liste

En overordnet to-do over ting jeg skal have lave, men som ikke behøver at blive lavet på et bestemt tidspunkt.

Indkøb

Jeg har post its, som jeg kan tage med mig, når der skal handles. Det er også her jeg skriver vores madplan, og når jeg er virkelig overskudsagtig, laver jeg madpakkesedler til Olivias madkasse.

”Ønskeliste”

En liste over ting jeg vil enten gøre mere af, bedre eller bare lave i den kommende måned. Det er en god inspiration til at gøre noget ved ting, som man ikke altid får gjort. For eksempel læse en ny bog eller prøve en ny opskrift.

Inspirationsliste

Jeg sætter billeder ind, men man kan også skrive sig ud af det. Det er ideer og inspiration jeg finder rundt omkring, som jeg gerne vil huske. Det kan også være krea projekter jeg gerne vil i gang med, som jeg har fået inspiration til.

Ugekalender

Denne giver næste sig selv. Jeg har en uge kalender til aftaler, og andre ting jeg skal huske på de pågældende dage.

Andre lister man kan lave er

Økonomi/budget: For mange er det en god ide at lave et budget, og efterfølge aftstemme

Forråd/fryser: det kan godt spare både tid og penge at vide hvad man har i fryseren

Habbit tracker: det kan for eksempel være på vand indtag, søvn osv. Mange laver dette i deres bullet journal, som meget af ovenstående også kan beskrives som.

Nye steder at besøge (eller restauranter, bøger der skal læses, film der skal ses mm).

Dagen, ugen eller måneden. Jeg lave efter måned, en slagsdag – bare for måneden. Det er dejligt at mindes, og man bliver opmærksom på hvor meget man rent faktisk oplever, i løbet af en måned.

Få flere ideer her: https://dk.pinterest.com/christensen5409/bullet-planner-mv/

Næste projekt

Det næste jeg skal forsøge,er en ”one line a day”. Altså hvordan har dagen være i kun en sætning. Det skal lære mig at være taknemmelig, og huske alle de små øjeblikke, vi nemt glemmer. Jeg har en tendens til at huske hvad der er sket, men ikke så meget, hvordan det får mig til at føle. Det kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til – mindfullness!

Jeg har tidligere skrevet om mine lister, det kan du læse om her: To do liste – Glenterne

Nå ja, så tilføjer jeg lidt scapbooking ind i mellem. Det er det jeg laver når jeg slapper af, og Olivia er også begyndt at synes det er sjovt.

Jeg håber du fik lidt inspiration til at gå i gang.  Rigtig god fornøjelse.

Indlægget To-do lister og meget mere blev først udgivet på Glenterne.

Lært om mig selv

Nu er det sådan at jeg har været statist i en tv-serie. For denne fortælling, er det ligegyldigt hvilken. Jeg kommer ikke til at nævne navne og steder, da det ikke er vigtigt. Men altså, vi er mange der skal deltage, og allerede inden vi skal mødes, må jeg indse at jeg nok har lidt fordomme om, hvad det er for en type der laver statist arbejde. Jeg får overbevist mig selv om, at det primært mennesker, der enten ønsker at bliver skuespiller, har en hemmelig drøm om det, eller som tidligere i sit liv ikke fik opfyldt deres drøm om det. Jeg forstillede mig det var folk der ønskede at være i centrum – og måske sådan lidt kunstneriske typer. Men ud over det, så havde jeg nok ikke så mange tanker.  (Som om det ikke var nok!?)

Vi var på i seks dage, og vi var mange mennesker samlet. Jeg mødte et par stykker, som jeg matchede ret godt med, og så var der alle de andre! Vi skulle forestille at være til en firmafest. Hold da op hvor fik jeg lært meget om mig selv. Jeg fandt for det første ud af, at jeg er knap så rummelig som jeg troede. At der findes en hel verden af personligheder, som jeg aldrig har mødt.  Filmbranchen har i den grad lært mig mere om hvem jeg er, end jeg havde troet. 

Forskelligheder mødes

Som så mange andre steder, er der mange forskellige mennesker ansat. Når du så samler mange mennesker, så går rygterne. Det var ikke anderledes her. Jeg troede, jeg ville kede mig lidt under optagelserne, da der er meget ventetid. Men hold da op hvor tog jeg fejl. For mellem optagelserne talte folk – eller måske snare sladrede folk. Allerede på første dag, mødte jeg folk med diagnoser, der deltog for at tage revanche efter en svær skoletid. Rygter om folk der røg joints i pauserne og overværende et skænderi, om et eller andet ligegyldigt, der kom til at fylde en del for de involverede. Der var et par unge kvinder der rottede sig sammen mod en ung pige, som havde mod til at sige fra overfor rygning indenfor.

Den ældre

Jeg mødte også hende den lidt ældre, der troede på absolut alt hvad der blev sagt, også når folk bare stod og fjollede lidt. Hun spurgte blandt andet om hvorfor at der skulle en stand in til, og vi sagde at det fordi hovedpersonen skulle brække benet, så der stak en knogle ud. Og det gik jo ikke at det var hovedpersonen der brækkede benet, da hun jo forsat skulle spille. Da scene var overstået, så sagde den lidt ældre kvinde: ”der var da ikke en knogle der stak ud?” Vi andre kiggede lidt overrasket på hende, da ingen af os havde forudset at hun troede på vores fjollerier. Denne kvinde viste flere gange under optagelserne, at hun tog alt bogstaveligt, uanset i hvilken sammenhæng det var sagt.

Den modne

Der var også en anden lidt moden kvinde, der virkelig gik op i at være statist. På et tidspunkt, blev der sagt til hende (fordi hun stod meget tæt med en hovedperson) at hun næsten skulle have skubbetillæg.  Det var naturligvis ment i sjov, men den modne kvinde gik straks til den ansvarlige og spurgte om ikke hun var berettiget til dette? Øhhhh nej? Denne kvinde elskede i øvrigt at dirigere rundt med de andre statister. Hun vidste jo, præcist hvordan det forgik – hun havde jo været statist før. Det var ikke sikkert at instruktøren eller andre gjorde opmærksom på, hvis man gjorde noget forkert.

Ham med rygterne

Der var også ham der, ifølge rygtet, havde alkohol i sit glas gennem hele dagen. Han så nu også mere og mere rød ud i ansigtet og havde svære og svære med at holde balancen. Men det kan naturligvis også skyldes andet end alkohol. Desuden var der også rygter om stoffer, om selv samme person. Der blev talt temmelig åbent omkring dette. Det var en situation, jeg ikke var så tryg i.

Leger du selv med ideen om at blive statist kan du blandt andet se mere her: https://www.onlinecasting.dk/

Skal vi være ens?

Eller hvad med – jeg kunne blive ved, for der var rigtig mange sjove typer. Før nogen nu tænker, hold da op, hvor er det snæversynet, så handler det altså mere om, hvor anderledes de er fra mig – tror jeg da? Og hvor lidt jeg kender til ”verden”. For alle disse sjove, skæve og dejlige mennesker var samlet et sted.  Langt de fleste hyggede sig, og talte med hinanden, uanset årsag til at man var der og uanset alder.

Hvad lærte jeg?

Nu startede jeg med at sige jeg har lært meget om mig selv. Det har jeg. For det første så er mine venner nok ikke så forskellige fra jeg selv, når det kommer til stykket. For det andet, hvor er det superunderholdende at møde andre typer mennesker end en selv. Og der er stadig plads til forbedringer når det gælder fordomme. For mine fordomme om, hvem der var statister de holdt bestemt ikke stik.  Hvad angår rummelighed, så må jeg sige, at jeg nød at møde alle disse mennesker, men jeg er ikke sikker på, at jeg under andre omstændigheder var blevet bedste venner, med dem alle. Men det er vel netop også pointen. Vi behøver ikke at være bedste venner, vi behøver at ikke at være de samme personligheder for at holde hinanden ud. Vi kan sagtens være i samme rum, endda nyde hinandens selskab, uden at det behøver at blive anstrengt. Når dagen er gået, går vi hver til sit uden det store drama. Jeg føler vi kan lære noget af dette? Vi behøver ikke at være ens, eller have samme overbevisning for at leve sammen. Vi skal blot respektere hinandens forskelligheder. Men det er vist en temmelig naiv indstilling, men det er da en rar tanke ikke?

Hvis du læse lidt mere om mine tanker, kan du finde mere her:https://glenterne.dk/category/blog/

Indlægget Mine fordomme og oplevelser blev først udgivet på Glenterne.